3. Division starter om

Dage
Timer
min

CampoBet 2. Division: 13. spillerunde

Grafik: 3. Række Foto Jakob Termansen
Grafik: 3. Række Foto Jakob Termansen
Grafik: 3. Række Foto Jakob Termansen

En opsummering af 13. spillerundes kampe i CampoBet 2. Division.

VENDSYSSEL FF – FREMAD AMAGER: 1-0

Vendsyssel FF’s to seneste hjemmekamp var endt med nederlag, men fredag aften kunne de endelig juble over tre point i Hjørring. Steve Simpson scorede kampens eneste mål efter en times spil.

Vendsyssel FF holder sig tæt på FC Roskilde på 2. pladsen efter 1-0 sejren, mens Fremad Amager for syvende gang i sæsonen måtte forlade banen uden at score.

FC HELSINGØR – THISTED FC: 1-0

Efter 10 ligakampe i træk uden sejr kunne FC Helsingør endelig synge sejrssang igen, da de fredag vandt 1-0 over Thisted FC. Rasmus Lindén blev matchvinder for hjemmeholdet med sin scoring efter blot to-tre minutters spil. FC Helsingør har med sejren fået lidt snor i holdene foran dem, mens Thisted FC stadig er en del af topstriden på trods af nederlaget.

ISHØJ IF – NÆSTVED BK: 1-2

Næstved BK kom tilbage på sejrssporet, da de vendte 0-1 til en 2-1 sejr ude mod Ishøj IF. Værterne bragte sig foran i det 18. minut ved Matin Alatlassi, men Benjamin Kold fik udlignet inden pausen.

I 2. halvleg Aksel Halsgaard sin tredje ligascoring for Næstved BK, hvilket gjorde, at de kunne holde fast i 3. pladsen.

VSK AARHUS – FC ROSKILDE: 1-1

VSK Aarhus var ved at skabe en overraskelse hjemme mod FC Roskilde, da Jonas Yderholm bragte værterne foran i 1. halvleg. Men i 2. halvleg fik Emil Nielsen udlignet for holdet fra domkirkebyen.

VSK Aarhus holder fast i 7. pladsen med det uafgjorte resultat, mens FC Roskilde kan mærke opryknings-konkurrenterne nærme sig.

AB – BRABRAND IF: 3-1

For niende gang i træk vandt AB en ligakamp. Denne gang gik det udover oprykkerne fra Brabrand IF, der blev sendt hjem til Jylland med et 1-3 nederlag. Adrien Koudelka, Marco Vesterholm og Casper Grening scorede for akademikerne, mens Simon Schouby fik pyntet på resultatet i 2. halvlegs slutminutter.

AB topper fortsat CampoBet 2. Division, mens Brabrand ligger lige over nedrykningsstregen.

HIK – SKIVE IK: 1-0

For anden hjemmekamp i træk blev det til en 1-0 sejr for HIK, da Skive gæstede dem i lørdags. Kampens eneste mål blev sat ind i slutningen af Milan Ramussen med sin syvende ligascoring.

HIK befinder sig stadig på 6. pladsen med en god margen ned til 7. pladsen og kun fire point op til oprykningspladserne. Skive derimod har ikke vundet deres seneste fem ligakampe og ligge lige under stregen.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

[GALLERI] Fremad Amager nedlage AB hjemme i Sundby

Fremad Amagers ejer takker af efter 3½ år

CampoBet 2. Division: 14. spillerunde

MEDIE: Fremad Amager fyrer hele trænerteamet

Seneste nyt

3. Halvleg – Optakt til runde 15!

BK Frem modtager bøde for streaker

[GALLERI] Nuløsning i opgøret om Slotsherrensvej