3. Division starter om

Dage
Timer
min

CampoBet 3. Division: 13. spillerunde

Grafik: 3. Række Foto Jakob Termansen
Grafik: 3. Række Foto Jakob Termansen
Grafik: 3. Række Foto Jakob Termansen

En opsummering af 13. spillerundes kampe i CampoBet 3. Division.

HØRSHOLM-USSERØD IK – ODDER IGF: 2-0

Hørsholm-Usserød IK vandt for tredje ligakamp i træk, da de vandt 2-0 hjemme mod Odder IGF. Alexander Kieffer gjorde det til 1-0 efter 70 minutter, mens Khalid Al-Ali lukkede og slukkede i dommerens overtid.

Oprykkerne fra Nordsjælland befinder sig nu på 5. pladsen i en tæt CampoBet 3. Division. Odder derimod indtager fortsat en af nedrykningspladserne.

IF LYSENG – SUNDBY BK: 2-1

Oktober har været en god måned for IF Lyseng, der lørdag hentede deres tredje sejr i sæsonen. Denne gang hjemme mod Sundby BK, som blev slået 2-1. Gæsterne gik ellers til pausen med en 1-0 føring på en sikker straffesparksscoring af Mads Jul Jørgensen.

I 2. halvleg vendte aarhusianerne tingene på hovedet. Marc Gangia fik udlignet små 10 minutter inde i 2. halvleg, mens Alfa Muloko sikrede sejren i det 90. minut. IF Lyseng befinder sig stadig på sidstepladsen, men nærmer sig holdene foran dem. Bl.a. Sundby, som befinder sig på 11. pladsen.

BK FREM – HOLBÆK B&I: 0-1

For fjerde gang i denne sæson tabte BK Frem 0-1 på hjemmebane. Denne gang til Holbæk B&I. Kampens eneste mål blev scoret af Karim El Haddouchi med ca. 10 minutter tilbage af 1. halvleg. Frem har nu i 11 ligakampe kun scoret et eller ingen mål.

Med sejren holder Holbæk sig til i top 3. BK Frem befinder sig midt imellem pladserne til oprykningsspillet og nedrykningstregen – fire points forskel i hver retning.

BRØNSHØJ BK – VEJGAARD BK: 3-1

Brønshøj BK kunne for 10. ligakamp i træk gå fra banen med point – faktisk var det også deres tredje ligasejr på stribe. I lørdags fik de revanche med en 3-1 sejr over Vejgaard på hjemmebane efter et 0-3 nederlag i sæsonpremieren mod nordjyderne.

Tobier Noer scorede et flot frisparksmål til 1-0 og Mikkel Lynge gjorde det til 2-0 inden pause. I begyndelsen af 2. halvleg fik Vejgaards Emil Rask Colding sit andet gule kort, men det lykkedes nordjyderne at reducere til 2-1 ved Peter Højgaard. Kampens sidste scoring halvvejs i 2. halvleg var et Vejgaard selvmål.

Med sejren holder Brønshøj BK fast i 2. pladsen. Vejgaard befinder sig på 9. pladsen – to point over nedrykningsstregen.

FA 2000 – VANLØSE IF: 3-0

Efter to kampe uden scoring fik FA 2000 igen gang i målscoringen, da de vandt 3-0 hjemme mod Vanløse IF. Den unge Devon Appu gjorde det til 1-0 lige inden pausen og 20 minutter inde i 2. halvleg scorede Lukas Svensson sit tredje ligamål. Kort for de 90 minutter rendte ud scorede Viktor Jensen til 3-0 efter blot tre minutter på banen.

FA 2000 kravlede på på 4. pladsen med sejren, mens Vanløse IF nu er røget ud af top 6. Det var samtidig Vanløse IF’s tredje udekamp i træk uden point.

NYKØBING FC – NÆSBY BK: 5-3

Tilskuerne fik noget for pengene i lørdags, da Nykøbing FC vandt 5-3 hjemme over fynske Næsby BK. Alene i 1. halvleg blev de forkælet med fem mål – tre til hjemmeholdet og to til udeholdet.

Ole Jakobsen gav falstringerne en drømmestart med en scoring i det 1. minut. 10 minutter senere stod den 2-1 til Næsby BK efter mål af Ronny Larsen og Mikkel Stangerup. Men så gik Emmanuel Ogude i gang. Han fik scoret tre mål i træk – i det 29., 44. og 48. minut – og pludselig stod den 4-2 til hjemmeholdet.

Magnus Schou Jørgensen bragte lidt spænding tilbage i kampen med sit reduceringsmål til 4-3, men minuttet efter satte Lucas Nyman et punktum for målfesten med scoringen til 5-3.

Nykøbing FC topper fortsat rækken, mens Næsby BK nu befinder sig 6. pladsen efter at have lukket 10 mål ind i deres to seneste kampe.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

Tilfreds Semere Haile efter FA 2000 – Sundby BK

Thomas Karabulut efter FA 2000 – Sundby BK

Fearrington: Var desværre ikke skarpe nok

Devon Bernasko Appu efter FA 2000 – Sundby BK

Wollenberg: Ramt af en dårlig stime

Seneste nyt

Medie: Sponsorerne flygter fra Vendsyssel FF

VSK Aarhus skriver med brødre

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

Tilfreds Semere Haile efter FA 2000 – Sundby BK