2. division starter om

Dage
Timer
min

Aarhus Fremad forstærker midtbanen med norsk talent

Aarhus Fremad har sikret sig en spændende forstærkning til midtbanen. Den 21-årige nordmand Elias Caspersen Egerton har skrevet kontrakt med klubben frem til sommeren 2026.
Egerton til Aarhus Fremad
Elias-Caspersen-Egerton (1)

Aarhus Fremad forstærker midtbanen med norsk talent

Aarhus Fremad har sikret sig en spændende forstærkning til midtbanen. Den 21-årige nordmand Elias Caspersen Egerton har skrevet kontrakt med klubben frem til sommeren 2026.

Egerton kommer fra Tromsdalen, der spiller i den tredjebedste række i Norge, og han ser frem til udfordringen i 2. division.

– Det er fantastisk at være en del af Aarhus Fremad. Klubben har ambitioner, og det er utroligt spændende at være her, siger han til klubbens hjemmeside.

Passer godt ind i spillestilen

Nordmanden glæder sig særligt over Aarhus Fremads tilgang til spillet.

– Vi har en interessant spillestil, hvor vi vil være boldbesiddende og stole på vores evner. Det passer mig rigtig godt, fortæller han.

– Jeg vil beskrive mig selv som en teknisk spiller, der kan lide at have bolden og skabe spillet. Samtidig arbejder jeg hårdt, og jeg glæder mig til at bidrage både offensivt og defensivt.

– Og så kæmper vi jo for at rykke op, og det ser jeg frem til at være en del af.

En vigtig tilføjelse til truppen

Aarhus Fremads cheftræner, Morten Mølkjær, ser store kvaliteter i den nye midtbanespiller.

– Elias er en spiller med et godt blik for spillet og en stærk mentalitet. Han passer rigtig godt ind i vores måde at spille på, og vi ser frem til at få ham integreret i truppen, siger han.

Aarhus Fremad ligger i øjeblikket nummer to i 2. division. Sæsonen starter op igen i den 8 marts kl. 14:00, hvor et topbrag mod Fremad Amager, rækkens førerhold, venter.

Del artikel på 

Næstved BK kæmpede forgæves i undertal

Kim Engstrøm – Mest tilfreds med de tre point