3. Division starter om

Dage
Timer
min

Aarhus Fremad bygger fremtiden: Millionstøtte til nyt klubhus på Riisvangen

Den nye tilbygning bliver officielt markeret lørdag den 14. juni kl. 13.45-13.55 – lige inden sidste hjemmekamp i 2. division. Her dukker både Karin Salling, borgmester Anders Winnerskjold og rådmand Rabih Azad-Ahmad op for at fejre oprykningen og klubhusprojektet.
Foto: Aarhus Fremad
Foto: Aarhus Fremad
Foto: Aarhus Fremad

Der er rygvind på Riisvangen – både på og uden for banen. Aarhus Fremad rider på en bølge af medvind, og nu får klubbens faciliteter et kæmpe løft, der matcher ambitionerne.

Efter 17 års fravær er førsteholdet tilbage i 1. division, og samtidig boomer medlemstallet i den nordlige Aarhus-klub. Siden 2017 er antallet af medlemmer vokset fra 380 til hele 691 – og i sommeren 2025 får Fremad endelig stemplet som officiel DBU Børneklub. Der er med andre ord smæk på alle fronter.

Men når så mange flere trækker i støvlerne, kan det mærkes. Riisvangen er en fodboldoase midt i en voksende by, men pladsen og rammerne har været presset. Det bliver der nu lavet om på.

Takket være en generøs donation fra Salling Fondene på 2,5 millioner kroner, plus solid opbakning fra Aarhus Kommune og klubbens egne opsparinger, kan Aarhus Fremad Fodbold (amatørafdelingen) nu realisere et ambitiøst projekt: En ny, moderne tilbygning til det ikoniske træklubhus.

Byggeriet kommer til at koste et tocifret millionbeløb og vil blandt andet indeholde:

  • Store, fleksible omklædningsrum til både elite og bredde
  • Kontorfaciliteter
  • En tagterrasse til sociale arrangementer
  • Mulighed for at tilføje en ekstra etage i fremtiden

Det er farvel til de gamle pavilloner og en tidligere pedelbolig – og goddag til et klubhus, der matcher Aarhus Fremads energi og fremdrift.

“Det glæder mig, at vi i Salling Fondene kan støtte et projekt, der skaber moderne rammer for både bredden og eliten,” siger Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond.

Hos Aarhus Fremad selv er der også stolthed at spore:

“Vi har arbejdet på det her i over 12 år. Det er kæmpe stort, at vi nu kan tage første spadestik,” siger kasserer Niels Jensen.

Og den professionelle afdeling er lige så begejstrede:

“Det betyder, vi kan overholde kravene i 1. division og fortsætte det gode samarbejde på Riisvangen,” lyder det fra Lars Kruse, bestyrelsesformand i Aarhus Fremad ApS.

Den nye tilbygning bliver officielt markeret lørdag den 14. juni kl. 13.45-13.55 – lige inden sidste hjemmekamp i 2. division. Her dukker både Karin Salling, borgmester Anders Winnerskjold og rådmand Rabih Azad-Ahmad op for at fejre oprykningen og klubhusprojektet.

Byggeriet går i gang sommeren 2025 og står klar i 2026. Riisvangen er klar til næste kapitel – og det bliver med stil.

Del artikel på 

Seneste nyt

Medie: Sponsorerne flygter fra Vendsyssel FF

VSK Aarhus skriver med brødre

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

Tilfreds Semere Haile efter FA 2000 – Sundby BK