Cheftræner, Joey Gudjonsson, er tilfreds med sin nye målmand:
“Vi er glade for at kunne tilføje Nick til vores allerede stærke setup af keepere. Nick er en fysisk stærk målmand med høj spil-IQ, og vi glæder os til at arbejde med ham over de næste år.”
Christoffersen er født i Montreal og har både canadisk og dansk baggrund. Hans ungdomskarriere startede på det velrenommerede akademi i Toronto FC, hvilket har givet ham en stærk teknisk og taktisk base.
“Det er en rigtig god klub, og der er god fremtid i AB. Det er dejligt at starte et liv i en ny klub og samtidig være et sted man kender.”
ABs sportsdirektør, Jen Chang, ser store muligheder i Christoffersen.
“Nick er en talentfuld målmand, som har haft en god karriere hos UPenn mod top college modstandere. Han er godt skolet fra Toronto FC’s stærke akademi og tilføjer både dybde og konkurrence i truppen om målmandsposten”, forklarer Chang til AB´s hjemmeside.