Lørdag middag var Skive IK på besøg hos oprykkerne fra VSK Aarhus i Vejlby. Anders Jensen og hans Skive IK mandskab havde før kampen ikke vundet siden sæsonens første kamp – det blev der ikke lavet om på lørdag i Aarhus.
Med 1-1 i lørdagens kamp, måtte Skive IK for sjette gang i streg gå fra banen uden en sejr. Dermed har Skive IK ikke vundet siden 4-0 sejren over FC Helsingør i første runde, mens det er blevet til tre uafgjorte resultater i de seneste fire kampe.
3. Række snakkede men en noget utilfreds Anders Jensen lige efter 1-1 opgøret mod VSK Aarhus i Vejlby, hvor Skive IK ellers havde bragt sig foran 0-1 på et mål af Frederik Sloth efter blot ‘7 minutters spil.
“Et point er vel det mindste vi kan få. Vi spiller en defensivt vel kontrolleret kamp, hvor jeg ikke tæller en eneste chance til dem, ud over straffesparket (som VSK Aarhus scorede på, red.). Det kan jeg være være tilfreds med. Så mener jeg vi skaber for lidt offensivt. Vi får enlig sat spillet rigtig godt og kommer højt på deres banehalvdel rigtig mange gange, men jeg savner lidt kvalitet derfra.”

Anders Jensen modtog selv et gult kort i kampen lørdag middag, mens han i de næste par kampe må undværer Lasse Bak Laursen, der kom til klubben i sommerpausen, da han modtog et direkte rødt kort i kampens ’84 minut.
Næste opgave for Skive IK er lørdag den 20. september, når man hjemme på Hancock Arena i Skive, tager imod Brabrand IF i 8. spillerunde af CampoBet 2. Division.














