2. division starter om

Dage
Timer
min

BK Frem-spiller: Ikke første gang i denne sæson

Der stod 1-1 inde i overtiden, men Martin Hundahl gjorde det onde ved gæsterne fra BK FREM, og derfor vandt Skive IK 2-1 over københavnerne. Vi fik en kommentar fra Emil Schou efter opgøret.
BK frem spiller i aktion
Foto: Rasmus Lykke

“Vi spiller en rigtig skidt første halvleg, hvor vi ikke skaber noget offensivt, og så samtidig kommer vi bagud 1-0 efter et målspark fordi vi ikke står korrekt, så det var sindssygt frustrerende.

I pausen får vi snakket om tingene og kommer rigtig godt ud til anden halvleg, hvor jeg synes vi dominerer Skive i de første 25-30 minutter, hvor vi får reduceret og samtidig producerer store chancer til både at komme foran 2-1 og 3-1, men det lykkedes desværre ikke, og når man ikke scorer i sine gode perioder, så kan det gå galt, og det gjorde det så for os i overtiden”, fortæller Emil Schou og erkender, at et mål i det 92. minut imod sig ikke er livretten.

“Overtidsmål er aldrig godt, og det er desværre ikke første gang i denne sæson. Vi har smidt nogle dyrebare point. Det er dyre lærepenge, som vi snart skal tage ved lære af.

BK FREM er før sidste spillerunde placeret på en ottende plads med 19 point og dermed to point op til top seks, hvor netop Skive IK ligger på en sjetteplads. Det forjættede land vil københavnerne gerne være en del af, når rækken deles til foråret.

“Vores mål er top seks, når grundspillet er spillet, så med en nuværende ottendeplads har vi ikke opfyldt det, men samtidig er rækken ekstremt tæt fra 11. – 4. Pladsen, så meget kan ændre sig på en spillerunde. Så alt kan ske inden sidste spillerunde i efteråret”, siger Emil Schou til 3. Række.

BK FREM slutter efteråret af hjemme mod Aarhus Fremad, der ligger på andenpladsen med 28 point.

Del artikel på 

Ugens interview: Andreas Hermansen

Runde 29 i 2. division – Aarhus Fremad holder føringen, men dramaet ulmer i bunden