Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

BK Frem tilføjer Marco Vinterberg til 1. holdet

Marco Vinterberg, BK Frem. Foto: Jakob Termansen
Marco Vinterberg, BK Frem. Foto: Jakob Termansen
Marco Vinterberg, BK Frem. Foto: Jakob Termansen

Efter en tid på prøve i BK Frem, har BK Frem tilføjet Marco Vinterberg til truppen for den kommende sæson i CampoBet 3. Division.

Den 23-årige angriber har de seneste 18 måneder spillet i BK Avarta, mens han tidligere har optrådt for Hvidovre IF, Vanløse IF og FA 2000. Han har tidligere været ungdomsspiller i Brøndby IF, som han dog forlod i 2017, hvor han skiftede til Hvidovre IF.

BK Frem’s sportschef, Beran Camili, udtaler til bkfrem.dk.

“Vi er glade for at kunne tilknytte Marco Vinterberg til truppen. Han kommer til fra BK Avarta og bringer både fysik og arbejdsomhed med sig i front. Vinterberg er en løbestærk angriber med en god attitude og et naturligt drive for at true i bagrummet. Vi ser frem til at arbejde videre med hans spil og udvikle den finesse, han allerede har vist prøver på.”

Marco Vinterberg i kamp med to Nykøbing FC spillere. Foto: Jakob Termansen
Marco Vinterberg i kamp med to Nykøbing FC spillere. Foto: Jakob Termansen

Som 3. Række hører det, er der lavet en aftale mellem BK Frem og Marco Vinterberg for den kommende sæson i CampoBet 3. Division.

Marco Vinterberg udtaler selv omkring skiftet til BK Frem.

“Jeg er utrolig glad for at have landet en aftale med BK Frem. Det er en klub med stærke traditioner, tydelige værdier og en kultur, som jeg føler passer perfekt til mig. Lige fra første dag er jeg blevet taget rigtig godt imod af både trænere, holdkammerater og folk omkring klubben, og det har kun bekræftet mig i, at det her er det rette sted for mig.

Jeg tror på, at klubben har de rette rammer til at udvikle mig både sportsligt og personligt, og jeg glæder mig til at bidrage med alt, hvad jeg kan. Nu handler det om at vise, hvem jeg er, og hvad jeg står for – og jeg er mere end klar til at give alt for Frem.”

BK Frem og Marco Vinterberg skal allerede i aktion lørdag middag, når man hjemme i Valby Idrætspark tager imod Næstved BK fra CampoBet 2. Division i en træningskamp.

Del artikel på