Vi skifter platform de næste dage - der kan forekomme loginproblemer.
Kontakt rs@3rakke.dk ved udfordringer.

Brønshøj tilføjer to unge til truppen

Kasper Heerfordt. Foto: Jakob Termansen
Kasper Heerfordt. Foto: Jakob Termansen
Kasper Heerfordt. Foto: Jakob Termansen

Efter “det forsømte forår”, hvor Brønshøj BK måtte gå igennem forårssæsonen i 3. Division med blot én sejr, otte uafgjorte og syv nederlag, er det et Brønshøj BK hold der skal igang med at bygge op til den kommende sæson.

Klubben har inden sommerferien annonceret, at man har tilføjet to unge spillere til truppen i den nye sæson, 21-årige Kasper Heerfordt og 20-årige Victor Svensson.

Kasper Heerfordt var i foråret i FC Roskilde, hvor det blev til fire indhop i NordicBet Ligaen, mens han tidligere også har været i Holbæk B&I i 3. Division, samt KFUM Roskilde i Danmarksserien. 3. Række har snakket kort med Kasper Heerfordt, der ser frem til at blive en del af Brønshøj BK.

“Jeg er super glad og stolt over at blive en del af Brønshøj. Det er en stor dag for mig. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med dette nye kapitel og vise hvad jeg kan. Forhåbentlig kan jeg bidrage til at få Brønshøj op i 2 division.”

Victor Svensson kommer ligeledes fra FC Roskilde, hvor det blev til to korte indhop i foråret i NordicBet Ligaen.

Kasper Heerfordt gør sig primært som højre back, mens Victor Svensson primært er central midtbanespiller.

Del artikel på