Fodbolden ruller igen om

Dage
Timer
min

Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

CampoBet går all-in på dansk divisionsfodbold

Foto: Thisted FC
Foto: Thisted FC
Foto: Thisted FC

CampoBet – en spiludbydere i Danmark – udvider nu sit engagement i dansk fodbold markant. Som navnesponsor for både 2. og 3. Division har CampoBet allerede indtaget en fremtrædende plads i divisionernes landskab. Nu styrker selskabet sin tilstedeværelse yderligere med klubsponsorater i både Ishøj IF og Thisted FC.

Rekordstor aftale i Ishøj IF

I Ishøj IF er der tale om den største partneraftale i klubbens historie. Aftalen løber over to år – sæsonerne 2025/2026 og 2026/2027 – og betyder, at Soft2Bet, virksomheden bag CampoBet og Betinia, bliver ny hovedpartner og trøjesponsor i den ambitiøse 2. divisionsklub.

“Først og fremmest er vi utrolig stolte af at kunne præsentere en aftale som denne med Soft2Bet. Aftalen er et vigtigt skridt for klubben og en klar milepæl for at stå endnu stærkere kommercielt, når vi i den kommende sæson sportsligt skal jagte en topplacering,” udtaler Jacob Gaxe, kommerciel chef i Ishøj IF.

Samarbejdet er kommet i stand efter længere dialog, hvor fokus har været på fælles værdier og visioner.

“Det har været vigtigt for os i processen, at vi kunne finde et fælles fodslag, og vi synes faktisk, at vi er landet et rigtig godt sted – med en aftale som begge parter er rigtigt glade for. Det er den største partneraftale hos Ishøj IF nogensinde, og det er et tydeligt bevis på, at vi også er på vej i den rigtige retning kommercielt,” siger Gaxe.

Hos Soft2Bet glæder man sig til samarbejdet med en klub, der på få år har etableret sig i toppen af dansk amatørfodbold:

“Hos CampoBet og Betinia er vi stolte af at støtte Ishøj IF – en klub hvis rejse og udvikling har imponeret os dybt. På bare et årti er klubben gået fra at være to separate serieklubber, SB50 Ishøj og Ishøj Boldklub, til én samlet styrke, der nu konkurrerer i 2. division og dermed er blandt de 36 bedste fodboldklubber i Danmark,” udtaler René Petersson, dansk country manager hos Soft2Bet.

CampoBet også ny trøjesponsor i Thisted FC

Også i Thisted FC er CampoBet nu at finde på brystet. Her har selskabet indgået en trøjesponsoraftale for klubbens 2. divisionshold gældende for både hjemme- og udebanetrøjen.

“Vi er glade for at byde CampoBet velkommen som ny trøjesponsor på ude og hjemmebanetrøjen for vores 2. division herrer.
Det har stor betydning for klubber som vores, at CampoBet vælger også at støtte lokalt, samtidig med at man allerede er navnesponsor for 2. og 3. Division.
Det viser for os, at CampoBet har øje for, at det er de lokale klubber og fællesskaber, der udgør hjertet af sporten,” siger Per Nørgaard fra Thisted FC.

René Petersson fra Soft2Bet tilføjer:

“Vi hos CampoBet og Betinia er stolte af at støtte Thisted FC – en klub med dybe rødder i lokalsamfundet.
Fra Klitmøllers kolde bølger til Sparekassen Thy Arena mærker man sammenholdet og passionen for klubben.
Det stærke lokale engagement og fokus på egne talenter giver genklang langt ud over kommunegrænsen. Det er en rejse, vi glæder os til at følge og bakke op om – både på tribunen og bag kulisserne.”

Del artikel på