2. division starter om

Dage
Timer
min

AB styrker truppen med Casper Grening

Casper Grening er ny spiller i AB på en 2-årig aftale. Med international erfaring fra USA og tidligere tid i dansk fodbold ser han frem til at vende hjem. Læs mere her!
Casper Grening til AB
Foto Ab Gladsaxe

Akademisk Boldklub (AB) har sikret sig en spændende forstærkning i form af den 24-årige fløjspiller Casper Grening, der har underskrevet en 2-årig kontrakt, gældende frem til januar 2027. Med erfaring fra både dansk divisionsfodbold og det amerikanske universitetsniveau bringer Grening både talent og modenhed til truppen.

International erfaring med succes i USA

Grening har de seneste år spillet på højeste niveau i USA, hvor han senest repræsenterede University of Pittsburgh i NCAA College Cup-turneringen. Her var han en nøglespiller for Pittsburgh Panthers, der nåede til den prestigefyldte “Elite Eight”. I løbet af sæsonen bidrog Grening med imponerende seks mål og fire assists på 20 kampe. Før sin tid hos Pittsburgh Panthers spillede han tre sæsoner for University of Kentucky, hvor han i 41 kampe leverede 11 mål og seks assists.

AB’s cheftræner, Joey Gudjonsson, udtaler til klubbens hjemmeside, at han ser frem til at få Grening ind i truppen:
“Casper kommer til os i sin bedste alder efter et par succesfulde år på højeste universitetsniveau i USA. Han har allerede bevist, at han har niveau til både 1. og 2. Division, og hans erfaring og modenhed vil skabe øget konkurrence i truppen.”

Sportsdirektør Jen Chang fremhæver desuden Grenings offensive kvaliteter:
“Casper er en meget direkte fløj med fart, der kan udfordre forsvarsspillere en-mod-en. Han er en kreativ spiller med erfaring fra 2. Division, som giver os yderligere offensiv ammunition.”

Et velkendt navn i dansk fodbold

Grening begyndte sin karriere i FC Roskildes ungdomsakademi og spillede senere på klubbens førstehold fra 2019 til 2021. I sin tid i FC Roskilde opnåede han 15 kampe i NordicBet Ligaen og 10 kampe med tre mål i 2. Division.

Med flere års udvikling i udlandet føler Grening sig nu klar til at tage næste skridt i sin karriere og glæder sig til at vende hjem til Danmark. Han fortæller til AB’s hjemmeside:
“Fra AB kom på banen og jeg begyndte at snakke med Jen og alle omkring klubben, gik det op for mig, at det er et projekt, jeg rigtig gerne vil være en del af. Jeg kunne ikke være mere tilfreds.”

Grening tilføjer:
“Jeg havde muligheden for at blive i USA, men der var bare for meget, der trak i mig derhjemme. At kunne sige jeg er AB-spiller er jo det fedeste, og jeg glæder mig til at få en hverdag op at køre i Danmark igen.”.”

Del artikel på 

Drama, skæbner og skæve mål: Runde 28 i 2. Division bød på det hele

Kim Engstøm: Vi er ærgelige, men OK med satus quo