2. division starter om

Dage
Timer
min

Daniel Elly: “En meget speciel kamp

BK Frem har nu ryggen mod muren, men ifølge cheftræneren er troen på egne principper stadig intakt. Spændingen i nedrykningsspillet er for alvor intensiveret.
Daniel elly
Foto: Rasmus Lykke

BK Frem måtte se sig slået i en dramatisk affære mod HIK i 2. divisions kvalifikationsspil. Cheftræner Daniel Elly Pedersen kaldte kampen “meget speciel” og pegede især på de første minutter og afslutningen som afgørende momenter.

Kampen mellem HIK og BK Frem udviklede sig hurtigt til en hektisk affære med tidlige scoringer, røde kort og masser af intensitet. Det var ikke just den kampstart, BK Frem havde håbet på.

“Det er en meget speciel kamp den her, den starter ekstremt dårligt for os og så slutter den ekstremt dårligt for begge hold kan man sige, med røde kort og sindsyge ting i kampen. Men jeg tænker det har været en fin og underholdende kamp at se for tilskuerne.”

Selvom Ishøj IF’s sejr samtidig har skabt endnu mere spænding i bunden, lader Pedersen sig ikke ryste.

“Det påvirker os ikke rigtig. Vi har en måde vi gerne vil gøre tingene på. Så hvis du spørger mig hvordan det påvirker mig og påvirker mit hold, så mener jeg ikke det påvirker os. Jeg forstår udemærket hvorfor man stiller spørgsmålet, men det kommer ikke til at påvirke hvordan vi kommer til at gå ind til de kommende kampe, da vi”

En af sæsonens mentale prøver kom tidligere mod netop Ishøj, hvor BK Frem glippede top 6 og dermed en billet til oprykningsspillet. Alligevel mener Pedersen ikke, at det har sat sig mentalt i truppen.

“Nej det syntes jeg faktisk ikke den har. Vi spiller blandt andet en ekstrem god kamp mod FC Helsingør sidst, hvor vi gør præcis det vi gerne vil. Det er lidt nemt at se på resultaterne og se det man gerne vil se, men som træner bliver man nød til at se på dit hold og hvordan det udvikler sig og hvor man gerne vil hen. Så ved jeg godt jeg er ekstremt utilfreds med den kamp vi spiller i dag, mest på grund af de første 5-7 minutter hvor HIK scorer to mål. Vores approach til kampen var simpelthen for ringe. Det er det der rammer os på selvtilliden og slår kampen ihjel for os.”

Næste kamp for Bk frem er mod ishøj if den 10 maj.

Del artikel på 

Magnus Häuser – Dobbelt gult på 60 sekunder

Morten Dahm: Skuffet over ikke skabe flere chancer