2. division starter om

Dage
Timer
min

Daniel ‘Elly’ Pedersen: Ny cheftræner i BK Frem

BK Frem har netop annonceret, at Daniel ‘Elly’ Pedersen overtager rollen som cheftræner for klubbens førstehold i 2. division.
Daniel Pedersen er ny træner hos BK Frem
Foto: Rasmus Lykke

Med en kontrakt på halvandet år træder Elly ind i en stilling, der forener hans mangeårige erfaring som spiller og træner med hans stærke tilknytning til klubben.

Fra spiller til cheftræner: Ellys imponerende rejse

Daniel Pedersen, bedre kendt som Elly, har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i sin trænerkarriere. Efter at have afsluttet sin aktive spillerkarriere, hvor han i flere omgange repræsenterede BK Frem med hele 128 kampe og 83 mål på CV’et, skiftede han fokus til trænergerningen.

Siden december 2022 har Elly været en del af trænerstaben omkring divisionsholdet. Først som angrebstræner og sidenhen som assistenttræner. Denne erfaring har klædt ham på til at tage det næste skridt og påtage sig ansvaret som cheftræner.

Jeg er ekstremt stolt af at skulle stå i spidsen for min hjerteklub. Jeg er vokset op i Valby og har både været ungdomsspiller og seniorspiller i klubben, og nu er jeg gået fra academytræner til cheftræner,” siger han BK FREMS hjemmeside.

Med en klar vision for fremtiden ser Elly frem til at bringe nyt liv til spillet:

– Vi kommer som stab til at tilføre friskhed og nye idéer til spillet, som vi glæder os til at vise frem i turneringen. Vi har en fantastisk trup og stab omkring os i Frem, og fansene er en stor del af klubben – dem skal vi ud og underholde! Jeg kan ikke vente, til det går løs i den første kamp mod AB.

Sportsudvalget: “En dedikeret og passioneret træner”

Martin E. Jensen fra sportsudvalget i BK Frem har stor tiltro til Elly i hans nye rolle.

Hans målrettethed og passion for fodbold skinner tydeligt igennem – både når det gælder den sportslige udvikling på banen, og i måden han formår at sætte sig ind i spillernes situation”, udtaler Jensen.

Han fremhæver også Ellys analytiske tilgang til spillet som en stor styrke:

Elly er kendt for at nørde detaljer i spillet og se tingene fra flere perspektiver, hvilket gør ham til en fremragende formidler og motivator

Klar til at tage BK Frem til næste niveau

Ellys udnævnelse markerer også en ny begyndelse for klubben, da der åbnes op for en ny stilling som assistenttræner med fokus på defensiven. Denne rolle forventes at styrke holdets samlede trænerstab yderligere.

“At vi nu kan forfremme en af vores egne trænere, som både kender klubben og spillerne indgående, er noget, vi er ekstra stolte af. Samtidig betyder forfremmelsen, at der åbnes en stilling som assistenttræner med særligt fokus på defensiven, og den ansættelsesproces er allerede i gang

Som aktiv spiller var Elly i FREM af flere omgange, hvor det blev til i alt 128 kampe på førsteholdet med imponerende 83 mål til følge.gi.

Del artikel på 

Ugens interview: Andreas Hermansen

Runde 29 i 2. division – Aarhus Fremad holder føringen, men dramaet ulmer i bunden