Maskotternes magi: Når fodbold bliver mere end bare spillet på banen
I de store, internationale fodboldklubber er maskotterne en fast bestanddel af kampdagen – en sjov, energisk figur, der bringer fans i alle aldre sammen og løfter stemningen både på og uden for stadion. Men hvordan ser det egentlig ud i de danske rækker? Og hvad med i 2. division, hvor klubberne ofte drives af lokale ildsjæle og et begrænset budget?
Denne artikelserie dykker jeg ned i maskotternes verden i dansk fodbold – med særligt fokus på 2. division. Selvom nogle klubber i rækken slet ikke har en maskot, er der andre, der gør en dyd ud af det. Her bliver maskotten ikke bare et underholdende indslag, men en central figur, der hyldes før, under og efter kampene.
Velkommen til en rejse ind i maskotternes univers, hvor vi fejrer fodboldens finurlige og folkelige helte!
Fremad Amager

På Amager er der en hund der hedder Benny og han er en vaskeægte Bulldog. Det var Edvard og Paja på henholdsvis 9 og 8 år der vandt en konkurrence ved at tegne og finde på en maskot til Fremad Amager. Det blev til den store ”high five” lystende bulldog Benny. Det var i februar 2023 at Benny så dagens lys for første gang.
Benny tog tit rundt på Amager og reklamerede for Fremad A’s kommende kampe og havde fribilletter med til kampene. Han er ofte at se i Amager Centeret og Fields, nogle gange med deltagelse af nogle Fremad spillere og en fra træner teamet.
Næstved

I Næstved har man Jæverfranæver som blev døbt med en 5-1 sejr tilbage i 2021. Jæverfranæver er en ung gut med grøn kasket trukket godt ned over øjnene. Men sagtens kan se da han er en høj fætter. Hans navn blev en konkurrence mellem navne som Karl, Niffer og Grønært.
Siden da kommer Jæverfranæver engang imellem til kampene i Næstved.
AB

Med lidt viden om klublogoer og tidligere Superligahold ved de fleste at AB har en ugle i deres logo. Dermed også en maskot i form af en ugle. Uglen er jo et tegn på visdom og lærdom og AB var jo i gamle dage klubben for akademikere – kloge hoveder.
Uglen har ikke noget navn. Men møder stadig til tider trofast op på Gladsaxe stadion for at støtte holdet.
FC Helsingør

Hvad end om vil det – ligger Kronborg slot i Helsingør. Så sent som i starten af november forlængede Kronborg-EL aftalen med FC Helsingør – en sponsoraftale. I den sammenhæng viste en maskot sig i form af en grøn elpære sig på stadion. Maskotten hedder Elliot og vil efter sigende være på stadion og støtte holdet i alle hjemmebane fremover.
Men Helsingør har også Holger som maskot, lidt historisk viden, så ved alle jo at Holger danske sidder i kælderen på Kronborg slot og først vågner når der brug for ham i en eventuel krig. Men denne Holger er vågen til hver en hjemmekamp i Helsingør og støtter holdet med sværd og skjold i hænderne.
Så Holger er klar til at bruge skjold imod angreb på Helsingør og gå til angreb som spillerne fra Helsingør.
BK Frem

I Sydhavnen og i Valby idrætspark har de Fremson. En fodboldglad elefant. Fremson dukker tit op til de helt unges fodboldkampe og andre arrangementer i klubben. Fremson er også et slags hold for de helt unge i fodboldklubben.
En elefant kan blive meget gammel og det er Frem jo også – en af Danmarks ældste fodboldklubber. Så det jo et glimrende valg til maskot.
Thisted

I det nordjyske går en ældre herre kaldet Gråskæg. Han blev til i november 2018 da Torben Graa’s søn på blot 8 år tegnede en skitse til maskotten fra Thy.
Torben er ambassadør for Thy og tager rundt i landet for at få børn (og deres forældre) til at komme til Thy på ferie og besøge Gråskæg.
Det hele startede som et festligt indslag til byfester og andet rundt omkring i Thy. Senere blev han booket til familiefester og andre arrangementer.
Han deltager også i alle Thisteds hjemmebane kampe og støtter trofast med sang og råb fra sidelinjen.
Nykøbing

På Falster har de bjørnen Potter. Potter viser sig ikke så ofte på stadion, men han deltager i større arrangementer på stadion når der udsigt til flere tilskuere end normalt.
Bjørnen Potter symboliserer trofasthed og stolthed over den egn og opland han kommer fra. Det gør man netop på disse kanter på Falster og Lolland.