Ifølge flere af 3. Række’s kilder, så bliver den 21-årige angriber, Donavan Kafo Bagou, i HIK – på trods af der har været interesse fra flere sider på den målfarlige Hellerup spiller.
HIK meldte tidligere ud, at Donavan Kafo Bagou, en af forårets største profiler i 2. Division, var taget til prøvetræning i belgiske K.A.S. Eupen, der ligger i den næstbedste række.

Som 3. Række hører det, så blev det dog kun til prøvetræning i Belgien og den 21-årige angriber er nu tilbage i Danmark, hvor han har trænet med i HIK både tirsdag og torsdag.
HIK træner, Daniel Simacon, kan dermed – som tingene ser ud til nu – ha’ et meget vigtigt offensivt kort på hånden til de kommende kampe i CampoBet 2. Division.

Donavan Kafo Bagou kom til HIK ved årsskiftet og nåede at spille 14 kampe og scorer hele 9 mål i foråret, blandt andet to mål i 4-1 sejren over BK Frem på Gentofte Stadion i nedrykningsspillet.
HIK har også tilføjet Donavan Kafo Bagou til deres AB spillerliste hos DBU, hvor han optræder på B spillerlisten, da han var under 21 år ved det seneste årsskifte op til turneringsåret.
HIK kan allerede lørdag for godt brug af Donavan Kafo Bagou, når holdet gæster nedrykkerne fra Vendsyssel FF i Hjørring.















