3. Division starter om

Dage
Timer
min

Drama i overtiden: Sarkastisk klapsalve giver AB-official karantæne

En ellers tæt affære mellem Middelfart og AB i 2. Division endte ikke kun med en sejr til hjemmeholdet – men også med disciplinærsag mod en AB-official.
Foto: Jakob Termansen

En ellers tæt affære mellem Middelfart og AB i 2. Division endte ikke kun med en sejr til hjemmeholdet – men også med disciplinærsag mod en AB-official.

Middelfart Stadion, 26. april 2025 – Kampen mellem Middelfart og AB var længe en taktisk duel med stor betydning i oprykningsspillet. Lasse Thomsen blev matchvinder med sit mål i det 54. minut, da Middelfart snuppede en smal 1-0-sejr. Men det var ikke blot målet, der kom til at stjæle overskrifterne.

I kampens overtid eksploderede følelserne. AB’s Tobias Hageltorn modtog først en advarsel, hvorefter han straks blev præsenteret for det røde kort. Episoden udløste voldsomme reaktioner fra AB’s bænk, hvor en official – Fabiana Alcala – ifølge dommerens indberetning – forlod det tekniske område i protest og ignorerede gentagne opfordringer fra linjedommeren om at vende tilbage.

Sarkasme blev for meget

Da dommeren valgte at udvise Fabina Alcala, blev situationen yderligere optrappet, da officialen ifølge indberetningen reagerede med en sarkastisk klapsalve rettet mod dommerens kendelse. Denne gestus blev opfattet som provokerende og i strid med DBU’s adfærdskodeks.

Kendelse og straf

Fodboldens Disciplinærinstans har nu afsagt kendelse i sagen og udtalt, at handlingen var i klar strid med DBU’s kodeks, især punkt 2.11.1, som omhandler respekt og integritet. Straffen er blevet fastsat til 19 karantænepoint, hvilket udløser én spilledags karantæne.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

Tobias Hageltorn: Vi står et godt sted

[GALLERI] Fremad Amager nedlage AB hjemme i Sundby

CampoBet 2. Division: 14. spillerunde

Seneste nyt

Medie: Sponsorerne flygter fra Vendsyssel FF

VSK Aarhus skriver med brødre

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

Tilfreds Semere Haile efter FA 2000 – Sundby BK