Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

FA 2000 henter Aid Šarčević som ny assistent

Aid Šarčević, FA 2000. Foto: FA 2000
Aid Šarčević, FA 2000. Foto: FA 2000
Aid Šarčević, FA 2000. Foto: FA 2000

Frederiksberg klubben FA 2000 har i dag annonceret, at man er lykkedes med at hente Aid Šarčević, der har UEFA B-Licens, som ny assistenttræner til Semere Haile.

Aid Šarčević har igennem de seneste cirka 19 måneder stået i spidsen for Brønshøj BK’s U23 hold, hvor han har været en yderst populær herre i chefstolen. Efter at have overtaget et mandskab på vej mod nedrykning, fik han vendt skuden og reddet holdet. I denne sæson har den 23-årige træner så også fået løftet Brønshøj BK’s U23 hold endnu mere, således holdet sluttede på en 4. plads, endda med to 4-1 sejre i de to sidste kampe mod Frederiksberg Boldklub og B 1903.

Foruden tjansen på Brønshøj BK’s U23 hold, var Aid Šarčević også i en periode inden omkring 1. holdet i Tingbjerg klubben.

FA 2000 i CampoBet 3. Division var dog ikke den eneste klub der var ude efter Aid Šarčević kan 3. Række erfare, men det var dog Frederiksberg klubben der havde den bedste samlet pakke for den unge træner. 3. Række har snakket med Aid Šarčević om hans valg af FA 2000.

“Det er korrekt, at der har været en masse forskellige og spændende muligheder både fra udlandet og 2 Division. Men FA 2000 har siden den første snak jeg havde med Balle og Semere (Christoffer Balle, Sportschef & Semere Haile, Cheftræner. red.) føltes helt rigtig. Jeg ser FA 2000 som en mega ambitiøs klub, som er på vej fremad, det er en trup og stab som er ambitiøse og mega kompetente. Så jeg er overbevist om, at dette bliver et godt match mellem mig og FA 2000. Jeg glæder mig til at møde spillerne og staben, og til at være med til at komplementere resten af staben, så vi sammen med spillerne får forløst det maksimale – hvilket jeg er sikker på vi gør.”

Semere Haile, FA 2000. Foto: Jakob Termansen
Semere Haile, FA 2000. Foto: Jakob Termansen

FA 2000 starter deres træning op efter sommerferien den 7. juli, hvor der altså kommer en ny mand med i teamet omkring CampoBet 3. Division mandskabet.

Aid Šarčević har før tiden i Brønshøj BK tidligere været i både Hvidovre IF og FC Nordsjælland som ungdomstræner.

FA 2000 starter sæsonen i CampoBet 3. Division op med et lokalopgør mod oprykkerne fra Vanløse IF, et opgør der spilles lørdag den 2. august i Vandløse Idrætspark.

Del artikel på