3. Division starter om

Dage
Timer
min

Fearrington: Var desværre ikke skarpe nok

Jamil James Fearrington, Brønshøj BK. Foto: Jakob Termansen
Jamil James Fearrington, Brønshøj BK. Foto: Jakob Termansen
Jamil James Fearrington, Brønshøj BK. Foto: Jakob Termansen

Lørdag blev Brønshøj BK’s ubesejrede stime stoppet, da de tabte topkampen i CampoBet 3. Division 0-2 hjemme mod Nykøbing FC. 3. Række har været i kontakt med Brønshøj BK’s cheftræner Jamil Fearrington efter kampen.

“Jeg synes kampen havde meget af det en topkamp i 3. Division fortjener. Mange mennesker, høj intensitet på banen og som sædvanlig en vanvittig fed stemning fra vores supportere. Jeg lagde dog mærke til, at der var en lille gruppe der havde taget turen fra Nykøbing, som også er super fedt at se.”

Selvom det blev til et 0-2 nederlag, så var Jamil Fearrington stadig tilfreds med spillernes indsats. Han havde dog gerne set lidt mere effektivitet i afslutningerne.

“Jeg synes, vi havde ret godt tag på Nykøbing og vi lykkes stort set med det vi vil. Vi er offensive og aggressive i vores udtryk både med og uden bold og det var jeg meget tilfreds med. I sidste ende er det dog målene der tæller og der var vi desværre ikke skarpe nok.”

Nykøbing FC viste derimod deres skarphed med to scoringer af Oskar Gartig og Mikkel Dahl samt hvorfor de ligger nr. 1 i rækken.

“Nykøbing er enormt effektive på dagen, men min fornemmelse er, at vi er bedst på de fleste andre parametre, så jeg glæder mig lidt til at se om tallene siger det samme. Spiller vi sådan hver kamp, tilsat lidt mere skarphed i afslutningerne, så kommer vi fortsat til at vinde rigtigt mange fodboldkampe.”

I efterårets sidste kamp skal Brønshøj BK en tur til Aarhus, hvor de møder et formstærkt IF Lyseng-hold. Fearrington anerkender aarhusianernes præstationer, men komme ikke til at ændre det store ift. kampen mod Nykøbing FC.

“Jeg synes efterhånden vi har vist, at uanset om modstanderen hedder OB, Nykøbing eller Lyseng, så griber vi tingene an med nogenlunde samme udtryk. Vi vil gerne have at kampen foregår mest på modstanderens banehalvdel og det vil vi også forsøge i Lyseng.

Jeg synes bestemt Lyseng har noget kvalitet og en god gameplan som nu lader til at være faldet på plads, så det bliver ikke nogen nem opgave, men vi går efter at vinde alle kampe.”

Brønshøj BK’s kamp mod IF Lyseng spilles lørdag den 15. november kl. 13.30 i AURA Park.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

[GALLERI] Nuløsning i opgøret om Slotsherrensvej

CampoBet 3. Division: 14. spillerunde

Jamil Fearrington: Ikke tilfredse med et enkelt point

Seneste nyt

3. Halvleg – Den sidste optakt inden vinterpausen

Iniestas firma anklaget for bedrageri

Junge-brødrene: Unikt og stærkt fællesskab

Efterårets U21-hold i 3. Division er sat!