Vejgaard BK fik en hård lørdag på Frederiksberg, da Flemming Lind Størkersen’s mandskab måtte se sig besejret 4-1 af FA 2000 på Frederiksberg Idrætspark.
3. Række fangede Flemming Lind Størkersen lige efter opgøret på Frederiksberg Idrætspark, hvor Vejgaard BK træneren måtte indrømme, at det nok ikke var hans sjoveste tur til Sjælland.
“Du har ret i, at det ikke er den bedste tur her over. Vi kommer skidt i gang og vi bakser lidt med det i 1. halvleg og er jo nede med to da vi går til pause. Vi forsøger jo selvfølgelig at ændre nogle ting og jeg syntes vi kommer ud med et andet udtryk. Vi får jo tilspillet os 4-5 meget store chancer, syntes jeg, i løbet af kampen – men det var ikke nok, da det bare ikke var dagen hvor vi sparkede dem ind.”

Vejgaard BK startede sæsonen med en flot 3-0 sejr hjemme over Brønshøj BK, men har siden måtte se sig besejret af Næsby BK, mens man fik 1-1 hjemme mod Sundby BK. Lørdag i de seneste tre kampe, inklusiv lørdagens opgør på Frederiksberg. Flemming Lind Størkersen måtte derfor også indrømme efter kampen, at det var en fortjent sejr til FA 2000 lørdag eftermiddag i Frederiksberg Idrætspark.
Næste opgave for Vejgaard BK er lørdag den 30. august hjemme i Aalborg på Spar Nord Arena, hvor man tager imod Odder IFG, et opgør der sparkes igang klokken 13:00.
