2. division starter om

Dage
Timer
min

Fossdalsá: Der kommer tryk fra lægterne

I eftermiddag mødes BK FREM og Thisted FC i Valby Idrætspark. Heini Fossdalsá forbereder sig på, at der kommer tryk fra tribunen.
Fossdalsa fra thisted
Foto: Rasmus Lykke

Det er rækkens nummer 7 og 11 der mødes kl. 14.00. Tre point skiller de to mandskaber i en stadig yderst tæt 2. Division, og hjemmeholdet BK FREM kommer med en dugfrisk sejr fra Pokalturneringen, da de gik videre efter en 3-0 sejr over Brønshøj. Thisted FC skal derimod have vasket et nederlag af sig, da de tabte 3-1 til Fremad Amager sidste weekend.

“Det er meget vigtigt, at vi er klar fra start. Der kommer helt sikkert et tryk fra lægterne, så det skal vi være klar på, og så skal vi også sætte en god kamp sammen over samtlige 90 minutter, så er jeg sikker på, at vi kan tage en sejr med hjem igen”, siger Heini Fossdalsá til Thisted FC´s hjemmeside.

“Vi skal tage de gode ting med fra sidste kamp mod Fremad Amager, hvor jeg synes vi spiller en rigtig god kamp både med og uden bold mod førstepladsen i rækken, især første halvleg er rigtig god og også perioder af anden halvleg, selvom vi er i undertal på grund af et meget tvivlsomt rødt kort”, fortæller Thisted-spilleren og forholder sig til, om holdet er i pointmæssig krise.

“Altså hvis man kigger over de seneste fem kampe, har vi kun fået 1 point, som vi selvfølgelig ikke er tilfredse med, men jeg synes, vi har spillet til meget mere end det ene point. Lige nu har vi kun tre point op til top 6, så en sejr på lørdag kan ændre meget, og det er selvfølgelig det vi går efter”, siger Heini Fossdalsá.

3. Række er på plads på Valby Stadion og bringer reaktioner efter opgøret.

Del artikel på 

Ugens interview: Andreas Hermansen

Runde 29 i 2. division – Aarhus Fremad holder føringen, men dramaet ulmer i bunden