2. division starter om

Dage
Timer
min

Fra Superligaen til 2.division – 11. december

Hold fra superligaen, der nu spiller i 2. division
11 Fra Superliga del2

Fra Superligaen til 2. division – En femdelt artikelserie om spillere med en alsidig karriere

I denne artikelserie på fem dele kaster jeg et blik på nogle af de spillere, der har spillet i Superligaen, haft eventyr i udlandet, og som nu, eller tidligere har taget turen ned til 2.division. Der er mange grunde til, at en spiller vælger at tage denne vej. For nogle handler det om mere spilletid, for andre kan det være et spørgsmål om tilhørsforhold, personlige årsager eller måske en mulighed for at kombinere fodboldkarrieren med et civilt job. Uanset årsagen, har disse spillere stadig meget at tilbyde på banen, og deres historier er en påmindelse om, at fodboldkarrieren ikke altid følger en lige linje.

I hver af de fem dele vil jeg dykke ned i livshistorierne for to spillere ad gangen –jeg ser på deres vej til og fra Superligaen, deres eventyr i udlandet og deres tilbagevenden til 2. division. Hvad har de opnået i deres karrierer? Hvordan har de påvirket de klubber, de har spillet for? Og ikke mindst: Hvad driver dem i deres valg om at fortsætte karrieren i 2. division? Eller har de blot gjort indtryk i 2. division og du SKAL bare kende dem?

Følg med i serien og få et unikt indblik i fodboldspillernes rejse gennem både toppen og bunden af dansk fodbold – en rejse, der ofte rummer både personlige og professionelle valg, men altid en kærlighed til spillet.

Kim Christensen
Trods at dele fornavn og efternavn med en anden kendt dansk fodboldspiller har de til forskel at denne Kim er angriber mod den anden er målmand. Det er angriber Kim vi har med at gøre her. Kim startede sin karrierer i Lyngby i godt 1998 hvor han kom fra Frederiksværk i Nordsjælland. Han blev udråbt som en af de helt store kommende angrebsstjerner. Tiltrods for han scorede blot 18 mål på 3 år i Lyngby så Hamborg SV et snit i ham i 2001. Her blev Kim holdkammerat med danske Stig Tøfting der også var at finde i klubben. Unge Lars Jacobsen var også blevet indkøbt.

Det blev til 2 år i den nordtyske klub. Men det blev til 2 scoringer i den tyske pokalturnering og 12 kampe i Bundesligaen og et enkelt mål til følge. Desværre fik Kim besked på, at han ikke var inde i træner Kurt Jaras planer om, hvordan holdet skulle bygges op. Og at han blev bedt om klogest i at finde en ny klub, hvor han ved at spille noget mere kunne udvikle sig mere.

Der meldte den tidligere hollandske klub Twente sig på banen og hentede danskeren i 2003. Men klubben havde samtidig hentet Blaise N’Kufo, så der var konkurrence om pladserne i front. Og det har vist sig, at N’Kufo simpelthen er en meget bedre spiller end Christensen, der må nøjes med indskiftninger sidst i kampene.

I den første sæson i klubben kløede Christensen på, og han scorede en del vigtige mål, og rigtig mange af dem i kampenes døende minutter. Det gav danskeren tilnavnet blandt fansene: “Jesus Christensen”.

Hvis der var lidt Jesus over Christensen, så var det nok ved at være tid, at han genopstår som oplagt emne til fast spilletid mente det hollandske presse, men der er ikke meget, der pegede mod, at klubben var interesseret i at forlænge kontrakten med danskeren der lød til sommeren 2005.

Selv om han er kommet på god fod med træneren ovenpå vinterens uoverensstemmelser.

Da Christensen kom tilbage fra julepausen i denne sæson, blev han smidt ud af førsteholdstruppen og måtte finde sig i at træne med reserverne. Træner Rini Coolen mente, at danskeren havde taget på i ferien og var blevet for fed til topfodbold. Christensen indrømmede, at han havde tillagt sig to kilos julemave.

Træneren sagde også, at Christensen havde en lidt doven tilgang til det hele, og at han ville have godt af en tid blandt reserverne, lød det i pressen i Holland.

Kim Christensen bed tænderne sammen, tabte de to kilo og fandt vej tilbage i førsteholdstruppen igen. Dog stadig uden at få nævneværdig spilletid. Kontrakten mellem parterne udløber til sommer, og Christensen skal nok se sig om efter et nyt sted at få græs under støvlerne.

Her kom Brøndby på banen som havde købt ham med store forventninger af Michael Laudrup, efter Brøndby havde vundet både mesterskab og pokalturnering, men det blev aldrig rigtigt, som Kim Christensen havde håbet på, selv om oplevelsen var stor. Det var sæsonen hvor Brøndby havde det rigtig svært i Jylland.

Desværre i efteråret får Kim en fiberspring som holder ham ude i 8 uger da den igen springer efter en genoptræning. Han bliver klar til efteråret men igen er skæbnen mod ham og han bliver skadet i foråret. Brøndby skifter træner og igen havner Kim hos reserverne og ender med at skifte til OB. Her får han en pokaltitel inden han smutter udlands igen – Barnsley i England!

Men! “Det er nok den største fejltagelse, jeg har gjort i min karriere. Og det siger alligevel en del, for jeg har lavet nogle stykker,” konstaterer Christensen overfor TV 2 Sporten fortæller Kim senere.

Kim får kun 11 optræner og et mål for det engelske hold. Han fik to kampe i streg og lagde endda op til et mål. Men det var ikke nok for manageren der hentede spillere ind og navnlig angribere på Kim’s plads.

Han havnede hurtigt i reserveholdstruppen og han ville bare gerne hjem til Danmark efter 3 gange havnet på et reservehold i udlandet.

Det bliver FC Midtjylland der får hat i Kim. Desværre bliver det ikke til mange mål og kampe. Men Kim begyndte at tænke over et stop. 18 kampe og 2 mål senere i 2010 går Kim skridtet ned og havner i Gladsaxe klubben AB i 1. division. En enkelt sæson bliver det til og Kim går skridtet videre ned i 2. division til Hellerup klubben HIK med klubkammeraten Nick Christensen. Det bliver en pæn succes hvor holdet ender med at skulle spille play-off kampe mod FC Fyn – som de dog taber. Sideløbende arbejdede Kim som greenkeeper i en nordsjællandsk golfklub og tog sin A-træner licens.

Efterfølgende blev Kim spillende træner i klubber som Blovstrød IF, Allerød og senest i sin barndomsklub Frederiksværk FK. 

Carsten Fredgaard
Endnu en spiller fra det nordsjællandske Blovstrød. Fredgaard startede sin seniorkarriere hos Lyngby, som han var at se på U19 og U21 landsholdene i den tid. Han fik sin debut i det danske Superliga-mesterskab den 3. september 1995. Han scorede 16 mål i 31 kampe i Superliga-sæsonen 1998-99, hvilket fik den engelske klub Sunderland til at tilbyde Lyngby en transferaftale på £1.500.000 millioner!

Opholdet i engelske Sunderland var ikke vellykket og han fik tilnavnet ” Chocolate Fireguard”. Han fik en enkelt optræden i PL, mens han viste klassen i Leauge Cuppen med 2 mål og et imponerende indlæg i en og samme kamp. Carsten blev udlejet til West Bromwich Albion og Bolton også uden større succes.

I starten af juli 2001 skiftede han tilbage til Danmark og FCK. I de 5 år han var i FCK blev det til 50 kampe og et par mål. Men også udlejet til både Nordsjælland og Randers. Efter sin kontrakt i FCK ophørte i 2006 skiftede Carsten til Randers på en 2-årig kontrakt og det blev til over 60 kampe og 4 mål for den daværende 1. divisionsklub. Han vandt pokalturneringen og var med til at sikre oprykning til Superligaen med Randers i 2006/07.

I 2009 hentede AB ham til Gladsaxe i 1. division. Her spillede Carsten mere eller mindre fast igennem 2 sæsoner.

Alderen begyndte at trykke – men fodbolden var stadig i Carsten og derfor rykkede han til Hellerup-klubben HIK i 2011 hvor han blev i 2 ½ sæson hvor han fik fint med spilletid under træner Hasse Kuhn. Han var med til at sikre HIK play-off kampe mod FC Fyn til 1. division.

Carsten stoppede i efteråret 2014 og er nu at finde som studievært.

Frederik Holst
Frederik kommer oprindeligt fra Vanløse, men spillede fodbold i Union da han var i sine yngre dage før han skiftede til Brøndby. Han blev på daværende tidspunkt den yngste spiller nogensinde i klubbens historie til at komme på banen (17 år), da han blev hentet i de sidste fem minutter i 5-1 udebanenederlaget mod AGF den 13. maj 2012 (senere er dette blevet overgået igen).

Hans talent fangede opmærksomheden fra spejdere over hele Europa. Den danske Superligaklub FC Nordsjælland forsøgte angiveligt at udnytte Brøndby IF’s kritiske økonomiske situation og tilbød godt en million for den unge stjerne i januar 2013 transfervindue, men Brøndby afviste tilbuddet.

Tiltros for han tilhørte U19 truppen blev han rykket op som senior officielt i 2013.

I august 2017 skiftede Holst til Eredivisie-klubben Sparta Rotterdam da han ikke fik forlænget sin kontrakt med Vestegns klubben. Desværre blev opholdet ikke nogen succes selvom 28 kampe blev det til. Sæsonen efter rykkede holdet ned fra den bedste hollandske og Holst gav offentligt udtryk for, at han ikke havde planer om at spille i den næstbedste række i Holland i den kommende sæson.

Han fandt hurtigt en ny arbejdsgiver – nemlig svenske Elfsborg. Her skrev han en 2-årig kontrakt. Men opholdet her varede godt 5 år og det blev til over 90 kampe og 5 mål.

Holst ville nu nord på, Lillestrøm i Norge havde lagt snøren ud efter midtbanespilleren. I februar 2022 underskrev Holst en 3-årig aftale men allerede i efteråret samme år var kontrakt ophævet og Holst var nu at finde i Helsingborg IF i Sverige. Blot 15 kampe og et halvt år inde i 2023 for det svenske hold og røg Holst endnu en gang videre.

FC UTA Arad i Rumænien var klubben. Han nåede at have selskab med sine holdkammerater godt et år med 2 kampe blot, før det endnu en gang var nord turen gik. Det var på Færøerne og klubben 07 Vestur.

5 måneder senere er Freder Holst atter i Danmark. Nemlig i 2. divisions klubben Fremad Amager hvor han gør det rigtig godt for ”øens hold”. Midtbanespilleren har gjort sit godt bemærket med at få 2 røde kort allerede. Det første var i sin debut for Fremad Amager tilbage i august!

Del artikel på 

Næstved BK kæmpede forgæves i undertal

Kim Engstrøm – Mest tilfreds med de tre point