Fra Superligaen til 2. division – En femdelt artikelserie om spillere med en alsidig karriere
I denne artikelserie på fem dele kaster jeg et blik på nogle af de spillere, der har gjort sig bemærket i Superligaen, haft eventyr i udlandet, og som nu, eller tidligere har spillet i 2. division. Der er mange grunde til, at en spiller vælger at tage denne vej. For nogle handler det om mere spilletid, for andre kan det være et spørgsmål om tilhørsforhold, personlige årsager eller måske en mulighed for at kombinere fodboldkarrieren med et civilt job. Uanset årsagen, har disse spillere stadig meget at tilbyde på banen, og deres historier er en påmindelse om, at fodboldkarrieren ikke altid følger en lige linje.
I hver af de fem dele vil jeg dykke ned i livshistorierne for to spillere ad gangen –jeg ser på deres vej til og fra Superligaen, deres eventyr i udlandet og deres tilbagevenden til 2. division. Hvad har de opnået i deres karrierer? Hvordan har de påvirket de klubber, de har spillet for? Og ikke mindst: Hvad driver dem i deres valg om at fortsætte karrieren i 2. division? Eller har de blot gjort indtryk i 2. division og du SKAL bare kende dem?
Følg med i serien og få et unikt indblik i fodboldspillernes rejse gennem både toppen og bunden af dansk fodbold – en rejse, der ofte rummer både personlige og professionelle valg, men altid en kærlighed til spillet.
Christoffer Remmer
I 2009 skiftede Christoffer fra Hvidovre ungdomsafdeling til FCK. Han var med til at vinde det danske mesterskab med FCK’s U19-mandskab. FC København og Remmer forlængede i oktober 2011 kontrakten, så den var gældende til sommeren 2014. Denne indebar at han skulle starte som fuldtidsspiller fra 1. juli 2012, da han på dette tidspunkt var færdig med 3.G. på gymnasiet – rigtig godt udgangspunkt.
I sommeren 2012 blev han en del af klubbens førsteholdstrup. Han debuterede på FCK’s førstehold den 4. august 2012, da han spillede hele kampen i Superligaens 4. runde mod Esbjerg.
I 2014 forlængede han sin kontrakt med FCK til 2017. I starten af 2014/15-sæsonen døjede han med lyskeproblemer og måtte gennemgå en operation, som holdt ham ude det meste af efteråret, men i april 2015 var han helt fit for fight og startede inde i 9 af forårets 12 sidste kampe.
Men i starten af august 2016 meldte norske Molde sig på banen efter Remmer. Remmer skrev en 3-årig kontrakt med klubben. Det blev til stor succes og hele 64 kampe i den norske Tippelliga.
Igen op til sæsonen 2019/2020 skrev Remmer kontrakt med den belgiske klub KVC Westerlo. Hans kontrakt lå på 3 år og han fik også fint med spilletid i den næst-bedste belgiske liga.
Da hans kontrakt var ved at udløbe med sin belgiske klub skrev Remmer kontrakt med klubben fra Syddanmark – Sønderjyske. Dengang hjalp han klubben til at rykke op i Superligaen – foran AaB i 1. division.
Tilbage i september 2023 bliver Christoffer Remmer ramt af meningitis (Sygdommen kan ramme hvem som helst, er livstruende og kan opstå i løbet af meget kort tid – det vil sige timer), der holder ham ude af fodbold i lang tid. Da alvoren af sygdommen går op for Sønderjyske-spilleren, begynder tvivlen om fodboldkarrieren at melde sig. Christoffer var rent faktisk tæt på at dø af sygdommen og var 10 dage på intensiv på hospitalet.
Christoffer begynder at reflektere over sin fodbold og i sommeren 2024 skriver Christoffer kontrakt med arbejderklubben Frem fra den københavnske sydhavn.
Indtil videre er det blevet til 6 (7?) optræner for de blå/røde og med en enkelt assist.
Daniel A(lexander) Pedersen
Daniel er født i slutningen af juli 1992 og startede med at spille fodbold i Galten nær Silkeborgområdet. Senere flyttede han sine fodboldstøvler til Silkeborg hvor der var udsigt til lidt mere seriøs træning på højere plan.
I 2011 skrev han under på sin første fuldtidskontrakt med Silkeborg IF kort før, at han fyldte 19 år. Han debuterede for Silkeborg IF den 21. august 2011 i en kamp mod HB Køge. Ugen efter startede han inde ude mod de forsvarende mestre FC København. Allerede dengang kunne man se noget ekstraordinært ved denne unge fyr.
Hans første scoring kom 1. april 2012 mod FC Midtjylland.
Her blev det til 4 år og 112 kampe og en håndfuld mål for midtjyderne. Silkeborg måtte rykke ud af Superligaen efter sommerferien i 2013 – Daniel blev i klubben og turen i 1.division der blev kortvarrigt og Silkeborg igen var at finde i Superligaen fra 2014/15. Men her gik det dårligt og i januar 2015 meldte AGF sig på banen efter Daniel. AGF lå i Superligaen og bed sig mere og mere fast som efter nogle off-sæsoner for år tilbage.
Skiftet var først en realitet da sommeren og en ny sæson begyndte. Her var Silkeborg rykket op på ny i Superligaen. Hans nye hold AGF lå der allerede. Over 70 kampe og ingen mål søgte Daniel nu et udlandsophold efter 3 år i AGF.
Det var i sommeren 2018 hvor norske Lillestrøm meldte sig interesseret i Daniel. Lidt over 30 kampe og et par mål gik turen videre til Brann efter 2 år i Lillestrøm. Her blev det også til 2 år, over 30 kampe og 3 mål for den norske klub. I Brann blev Daniel udråbt som anfører – første gang i hans karrierer.
2 år gik igen og et hold vesten kaldte – Orange County var ude efter den danske anfører. 1 år blev det til og godt stykke over 30 kampe og en enkelt kasse. Hans kontrakt blev ophævet da han fortalte om at komme tættere på familien og ”hjem”.
Sidste år blev Daniel 30 år og vendte han så hjem til Danmark. Ikke hjem til Jylland – men til den købehavnske forstadsklub AB. Han håber at få bragt AB tilbage til dansk topfodbold som han udtalte sidste sommer. Samtidigt er han tættere på familien end da han var i USA.
Til foråret bliver AB en del af nedryknigsspillet i 2. division. Man var blot 1 point fra HIK og 3 mål i + for at redde sig over stregen.