3. Division starter om

Dage
Timer
min

Frederik Christensen forlænger med Næstved Boldklub

Frederik Christensen har forlænget sin kontrakt med Næstved Boldklub. Den rutinerede angriber fortsætter i grønt og tror på en spændende fremtid med det unge Næstved-hold.
Frederik Christensen Næstved bk, Foto, Jakob Termansen
Frederik Christensen Næstved bk, Foto, Jakob Termansen
Frederik Christensen Næstved bk, Foto, Jakob Termansen

Den rutinerede angriber Frederik Christensen fortsætter i Næstved Boldklub. Den 30-årige offensivspiller, der har erfaring fra de tre øverste rækker i dansk fodbold, har sat sin underskrift på en ny aftale med sydsjællænderne.

Christensen, der trives bedst på en af de forreste positioner, har i denne sæson allerede nettet fem gange for Næstved, et hold, der fortsat markerer sig i toppen af CampoBet 2. division.

Frederik er en rutineret og hårdtarbejdende offensivspiller, som løfter en stor opgave med at integrere de mange unge talenter i klubben. Samtidig er Frederik fra regionen, hvor han kan være en rollemodel for unge, der vil prøve kræfter med divisionsfodbold på højt niveau, siger sportslig ansvarlig Peter Dinesen til Næstved BK facebook side.

Selv er Frederik Christensen glad for at fortsætte i de grønne farver:

Der er kommet ny energi ind i Næstved hen over sommeren, og det har derfor overhovedet ikke været svært at sige ja til at fortsætte med at snøre støvlerne på Rolighedsvej de næste par år. Jeg tror på, at vi med vores unge hold har en sjov og spændende fremtid foran os, fortæller angriberen.

Frederik Christensen har spillet 115 kampe og scoret 25 mål for Næstved Boldklub,

Næstveds næste opgør spilles på hjemmebane mod AB Gladsaxe fredag den 17. oktober klokken 19.00.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

CampoBet 2. Division: 14. spillerunde

Tilfreds Sune Lærkedahl Jensen efter 2-1 sejr

CampoBet 2. Division: 13. spillerunde

Seneste nyt

3. Halvleg – Optakt til runde 15!

BK Frem modtager bøde for streaker

[GALLERI] Nuløsning i opgøret om Slotsherrensvej