Fodbolden ruller igen om

Dage
Timer
min

Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

MEDIE: Fremad Amager fyrer hele trænerteamet

Fremad Amager. Foto: Jakob Termansen
Fremad Amager. Foto: Jakob Termansen
Fremad Amager. Foto: Jakob Termansen

Der sker ting og sager i Fremad Amager.
Ifølge Tipsbladet.dk står klubben midt i et ejerskifte, der allerede har fået mærkbare konsekvenser.

Som mediet tidligere har afsløret, er den tidligere fodboldspiller David Boysen og filmskaber Brian Sean Tange på vej ind i et nyt ejerskab, hvor de får fremtrædende roller. Og selvom handlen endnu ikke er faldet endeligt på plads, har den allerede udløst store ændringer i klubben.

Efter fredagens 2-1-sejr over AB fik hele trænerstaben nemlig en kontant besked, de er alle blevet fyret, skriver Tipsbladet. Beskeden skulle være kommet direkte fra det nye ejerskab.

Alligevel fortsætter cheftræner Christian Iversen og resten af staben med at stå i spidsen for holdet i de kommende kampe, indtil ejerskiftet officielt er gennemført.

Christian Iversen, Fremad Amager.
Christian Iversen, Fremad Amager.

Dermed er der lagt i kakkelovnen til et markant skifte på trænersiden, når Boysen og Tange endeligt overtager kontrollen i klubben.

Fremad Amager ligger aktuelt på 8. pladsen i 2. division, et stykke fra oprykningspladserne, men fredagens sejr over topholdet AB viste, at potentialet bestemt er til stede.

3.Række arbejder på at få en kommentar fra Christian Iversen

Del artikel på