De historiske trænere – mangfoldighed og rejser med erfaringer i rygsækken
I den danske 2. division mødes ikke kun forskellige hold og spillere, men også en mangfoldighed af trænere med vidt forskellige baggrunde og erfaringer. For nogle er det deres første skridt ind i dansk divisionsfodbold, mens andre har flere sæsoners erfaring i rygsækken og kender rækken som deres egen bukselomme. Nogle trænere bringer friske perspektiver og nye metoder til bordet, mens andre er veteraner med en fast strategi og en dyb forståelse for spillets nuancer på dette niveau.
I denne artikelserie dykker jeg ned i historierne bag trænerne i 2. division – deres rejser, ambitioner og de udfordringer, de møder i en liga, hvor balancen mellem talentudvikling og resultater ofte kan være svær at finde. Over seks afsnit præsenterer jeg profilerne af både de rutinerede kræfter og de nye ansigter, der hver især sætter deres præg på dansk fodbold.
Hasse Kuhn
Hasse er bornholmer og spillede selv i 80’erne og i slut 90’erne. Her var han aktiv i klubber som Kastrup, B1909 i Odense, Lyngby, HIK og det daværende Søllerød BK. Netop to af disse klubber fik han kærlighed til efterfølgende som træner.
Lidt over 2 år efter Hasse stoppede som aktiv fodboldspiller blev han træner i Lundtofte BK. Lundtofte som er en del af Lyngby i Nordsjælland. Her var han træner indtil oktober 2001 indtil han overtog konkursramte Lyngby i Superligaen efter Poul Hansen. HaH
Hasse havde som spiller selv været aktiv i Lyngby i godt 5 år fra 1987 til 1992. Som træner for Lyngby blev han til juni 2002.
Godt et år efter startede Hasse igen som træner i Virum-Sorgenfri også tæt ved Lyngby og Holte. Det blev til 5 år og Danmarksserie og 2.divisionsfodbold for den lille klub. Han stoppede i klubben i sæsonen 2008/09 og i efteråret fandt han en ny klub lidt længere mod København.
Her var det HIK der fik fornøjelsen af den højt råbende træner. HIK lå også i 2.division og har været i toppen af divisionen i flere år. Flere spændende spillere kom til klubben og man fik også to afgørende play-off kampe mod FC Fyn i 2011/2012.
Det blev til hele 6 år i Hellerupklubben – Hasse stoppede i 2013/14. Her holdt han en længere pause fra fodbolden.
Først i slutningen af året 2017 kom Hasse i gang igen i den Nordsjællandske klub Birkerød som lå udenfor divisionerne. 1½ år efter stoppede han i klubben for at blive sportsdirektør i naboklubben Allerød som også lå udenfor divisionerne. Den stilling sad han i indtil den 31. december 2020.
Det er nu snart 4 år siden og siden da har Hasse ikke arbejdet med fodbold – han savner det i hvert fald ikke har han udtalt tidligere på året.
Henrik Gundersen
En gang Frem – altid Frem som man siger på disse kanter af Københavns Sydhavn. Henrik er nok indbegrebet af ægte og trofast kærlighed til klubben. Han går helhjertet ind i alt han laver og gør/gjorde for klubben.
Det hele startede som assistent træner for klubben og siden april i 2014 blev han træner for klubben. Her stod han i spidsen af holdet indtil han blev fyret i efteråret 2016. Allerede 2 måneder efter fyringen kom Greve med et tilbud Henrik ikke kunne afslå.
Henrik blev nu cheftræner i Greve i sæsonen som også lå i 2.division – og i den pæne ende af tabellen og i spil til oprykningsspillet. Desværre måtte Henrik stoppe allerede i maj året efter i 2017 da det civilejob ikke harmonerede med cheftrænerjobbet i Greve til fulde.
Senere i efteråret 2017 meldte Fremad Amager sig på banen. Han blev hentet til klubben som assistent træner under John Faxe Jensen og Jan Michaelsen. Men desværre efter næsten et år under disse trænere på skift valgte Henrik at sige op. Han ville gerne være cheftræner igen. Den rolle passer ham bedst og derfor stoppede Henrik i september 2018 i klubben.
Efter længere tids pause på næsten 4 år meldte sulten sig igen hos Henrik. Det var naboklubben til sin tidligere klub – Fremad Valby der meldte sig på gaden. En klub i rivende udvikling og det blev til et år i klubben før Frem igen henvendte sig på ny.
Frem lå i det nuværende 3.division og havde næsten ingen spillere. Igennem sit eget netværk og spillernes kom der et slagkraftigt hold på benene. Oprykning til 2. division og Frem var tilbage hvor de hørte hjemme.
Men desværre for Henrik blev november sort i år – en fyring. Men klubben og Henrik udtaler selv den er taget i fællesskab den beslutning.