3. Division starter om

Dage
Timer
min

IF Lyseng har fået vendt tingene

Lars Klitgaard, IF Lyseng. Foto: Jakob Termansen
Lars Klitgaard, IF Lyseng. Foto: Jakob Termansen
Lars Klitgaard, IF Lyseng. Foto: Jakob Termansen

De ni første ligakampe gav nul point, men nu virker det til, at tingene er vendt for IF Lyseng. Klubben fra den sydlige del af Aarhus har i de fire sidste kamp hentet ni point. 3. Række har talt med IF Lysengs sportschef Lars Klitgaard om klubbens gode form.

IF Lyseng fik en hård start på sæsonen i CampoBet 3. Division. I sæsonpremiere blev man sendt hjem til Aarhus med et 0-6 nederlag ude mod Holbæk B&I. De næste otte kampe var man tæt på point flere gange, men måtte hver gang gå fra banen med et nederlag.

Der har også været udskiftning i truppen og på bænken. Efter et år på posten stoppede Senthu Ariyanayagam som cheftræner. Den nye cheftræner blev Krzystof Popcynski, der kom fra Young Boys FD. Mht. spillertruppen, så har klubben, ifølge Transfermarkt, hentet 16 nye spillere – inkl. fem fra egne rækker – samt sagt farvel til 11 spillere.

Krzysztof Popczyński, IF Lysing. Foto: Jakob Termansen
Krzysztof Popczyński, IF Lysing. Foto: Jakob Termansen

“Et trænerskifte og mange nye spillere i sommerpausen. Det er en god undskyldning for ikke at vinde kampe. Men tid hjælper bare. Så nu er der nogen ting, som begynder at virke.

Det vigtigste ting for mig, ledelsesmæssigt, er, at vi har fået trænerteamet på plads. Vi har fået vores assistenttræner ind, hvilket har gjort, at vi har kunne lægge på og ikke bare prøve at løse nogle ting, men faktisk også at gøre dem bedre. For eksempel vores standarder.”

Tålmodighed betaler sig

Og det må man sige er lykkedes for IF Lyseng. For den 4. oktober blev det endelig til en sejr i ligaen. Her havde de færreste nok forventet tre point til aarhusianerne i udekampen mod Frem, da Marc Gangia scorede kampens eneste mål fire-fem minutter før tid.

Den sejr blev efterfulgt af 2-1 sejr hjemme i Lyseng over topholdet Næsby BK, der på tidspunkt lå nr. 2 i CampoBet 3. Division. Denne gang kom sejren i hus takket være to mål af Nikolaj Hedegaard Bregenov.

Når man som klub taber ni kampe i træk, kan man godt blive fristet til at ændre tingene. Men tålmodigheden har betalt sig for IF Lyseng, som fra at være håbløst bagud nu nærmer sig konkurrenterne.

“Det er jo ikke sjovt at være hverken cheftræner eller sportschef, når man taber ni kampe kampe i træk. Men man bliver stadigvæk nødt til at tage nogle beslutninger om at tro på et eller andet. Vi havde nogle valg i sommerferien, som vi er gået med og holdt ved. Det høster vi så frugterne af nu.”

Den dårlige start gav selvfølgelig nogle spørgsmål hos Lars Klitgaard og IF Lyseng. Men samtidig var troen på evner hele tiden til stede og man har fået nogle svar.

“Vi tænkte, om vi bare havde fået en dårlig start og om vi egentlig var bedre, end vi er. Det var svært vurdere for os selv. Men vi tiden ment, at vi havde truppen til 3. Division. Nu begynder vi så også at vise, at vi hører hjemme der.

Der var også nogle spørgsmål til, hvilken trup vi havde og hvilke spillere, som skulle være afgørende. Og kigger man på startopstillingen fra første kamp til nu, så er det tydeligt at se, at vi har spillet med stort set samme start 11’er i de sidste fem-seks kampe. Det gør, at trænerne har fundet svar på, hvordan tingene skal virke.”

Blevet mere kyniske

Hvis man ser bort fra den første kamp mod Holbæk B&I, så har IF Lyseng haft deres muligheder for at for point i de ni første runder.

“Der er selvfølgelig nogle gange, at det ikke lige fungerer i fodbold. Men for os har det været vigtigt at se, om det der var planen med kampen og det vi gerne gerne vil se fra spillere, om det er det vi ser. Det skulle gerne give rigtig mange point, men når det så ikke gør det, må man analysere på det.

Vi har mange gange stået og sagt, jamen okay, de andre scorer flere mål end os. Det er jo selvfølgelig en konsekvens for tabellen. Men vi har egentlig set de tendenser og den måde vi gerne vil spille på.”

Selvom man har været tilfreds med spillet, så er det pointene, der tæller. Derfor har IF Lyseng også ændret lidt på måden, som de har grebet kampene an på.

“Det store skifte, hvis vi skal lede efter den ene nøgle, der virkelig har virket er, at vi er blevet meget mere kyniske. Vi står lavere på banen og været meget mere kyniske mod hold som Frem og Næsby. I starten af sæsonen spillede vi lidt længere fremme på banen og turde spille med dem, men nu er vi lidt mere kompakte og det har virket.”

IF Lyseng befinder sig stadig på sidstepladsen i CampoBet 3. Division, men efter sidste weekends 2-1 sejr hjemme mod Sundby BK er der nu kun fem point til den rigtige side af nedrykningsstregen og de har nogle af de nærmeste konkurrenter inden for rækkevidde.

Aarhusianernes næste kamp er i morgen – onsdag den 29. oktober kl. 18.00 – i Oddset Pokalens 4. runde. Her vil der være udsolgt på AURA Park, når Vejle BK fra 3F Superligaen kommer på besøg. I morgen kan du læse Lars Klitgaards tanker om den kamp her på 3. Række.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

Marcus Tøfting: Har arbejdet benhårdt

CampoBet 3. Division: 14. spillerunde

Pank: Pisseærgerlig

Seneste nyt

Medie: Sponsorerne flygter fra Vendsyssel FF

VSK Aarhus skriver med brødre

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

Tilfreds Semere Haile efter FA 2000 – Sundby BK