2. division starter om

Dage
Timer
min

Ishøj IF-bombe: Cheftræner stopper

Ishøj IF skal efter dagens opgør mod Herlev ud og finde en ny cheftræner, efter Erdogan Aslan, som stopper i klubben med øjeblikkelig virkning.
Erdogan Aslan Ishøj IF
Foto: Anders Kamper / Sjællandske Nyheder

Der er landet lidt af en bombe i den danske 2. division.

Ishøj IFs cheftræner, Erdogan Aslan, stopper efter fem år i klubben.

Aslan overtog tøjlerne i klubben i sommeren 2019, da klubben lå i danmarksserien, denne sommer rykkede klubben op i 2. division for første gang nogensinde i klubbens historie.

Den 46-årige træner fortæller til 3. Række, at hans stop sker helt uden dramatik, da han simpelthen er kørt træt i trænerfaget for nu.

– Jeg bor på Vestsjælland og har min virksomhed i Odense, og min trænergerning i Ishøj. Jeg var igang med min sjette sæson i Ishøj og må bare erkende, at jeg simpelthen ikke har mere at give, spillerne fortjener at få en ny stemme og et nyt ansigt, og en, der har meget mere overskud.

– Jeg fik lov til at træne dem igår, og fik så min sidste kamp idag mod Herlev. Det var hårdt og meget følelsesladet efter så mange år i klubben.

– Jeg skylder samtidig en kæmpe stor tak til mit team, alle folkene bag os i klubben, og fansene. Uden dem havde vi ikke fået alle de fantastiske oplevelser med Ishøj IF, udtaler Erdogan Aslan til 3.Række.

Ishøj besejrede her til aften Herlev med 4-1 i pokalturneringen, som blev Aslans sidste kamp på sidelinjen for Ishøj i denne omgang, hvor han nåede 150 kampe som cheftræner.

Han har tidligere været cheftræner for klubberne Svebølle og TFC Odsherred.

Del artikel på 

Næstved BK kæmpede forgæves i undertal

Kim Engstrøm – Mest tilfreds med de tre point