2. division starter om

Dage
Timer
min

Nykøbing FC-kreatør: Jeg vil give noget igen

Nykøbing FCs, Emil Wass håber på, at kunne bidrage med sin erfaring til den unge Nykøbing FC trup. 3. Række har talt med ham
Emil Wass NFC
Foto: Nykøbing FC

Trods sine kun 25 år, har Emil Wass prøvet mange ting.

Han har spillet mere end 140 kampe i de danske divisioner, spillet ungdomsfodbold hos blandt andet Lyngby og Celta Vigo i Spanien, og nu tørner han ud for Nykøbing FC.

Klubben har en af rækkens laveste gennemsnitsaldre på lige omkring 20 år, og der er siden sommeren kommet mange nye talenter til Claus Jensens trup.

Også Emil Wass kom i sommers til Falster-klubben, og han håber på, at kunne dele ud af sine erfaringer fra tidligere. Det fortæller han til 3. Række.

– Det er fedt, at være en af de ældre, og jeg håber helt klart på, at kunne give noget af alt det tilbage, som jeg har lært hos de forskellige klubber, jeg har spillet for.

– Det er bare noget helt andet, og gå fra at have været en profil på sit ungdomshold, og så komme op og spille senior fodbold, og specielt 2. division, som har så mange stærke hold og super dygtige spillere.

– Jeg synes, at der er et kæmpe potentiale i både dem, vi har fået udefra, men også fra dem, som kommer fra klubbens egne ungdomshold. De er skolet rigtig godt, og kommer med en fed energi, og det skal vi have brugt til noget positivt, og så skal de naturligvis have en masse kampe under bæltet, så de kan blive endnu dygtigere, siger Wass.

Når man har en så ung trup, som tilfældet er med Nykøbing FC, kræver det også noget af dem i klubben, som arbejder med dem. Nykøbings nye midtbane-profil har da også kun store roser til overs for klubbens manager, Claus Jensen der som spiller blandt andet er noteret for 47 A-landskampe og 157 kampe i den Engelske Premier League.

– Claus er sindssygt passioneret for den her klub og det sportslige projekt, og så er han en vanvittig dygtig træner, der gerne vil praktisere den type offensive fodbold, jeg rigtig godt lide.

– Han er rigtig god til at arbejde med hele sin spillertrup og særligt de unge, han går rigtig meget op i detaljerne i både kampe og på træningsbanen, og så er han meget opmærksom på, at alle omkring holdet har det godt.

– Når det så er sagt så er han også meget resultat orienteret. Han kræver med rette, rigtig meget af sine spillere og er et kæmpe konkurrencemenneske, afslutter Emil Wass.

Emil Wass og Nykøbing FC møder fredag aften oprykkerne fra 3. division BK Frem hjemme på Lollands-Bank Park, med kampstart klokken 19.00.

Del artikel på 

Magnus Häuser – Dobbelt gult på 60 sekunder

Morten Dahm: Skuffet over ikke skabe flere chancer