Fremad Amager fik vendt en svær start i sejren over Vendsyssel FF, hvor Mads Julø stod for den vigtige udligning i første halvleg i CampoBet 2. Division opgøret.
Kampen startede med et tidligt bagudmål, men ifølge Julø bevarede holdet roen. – Vi bliver ved med at holde os til gameplanen og tro på det, vi har aftalt inden kampen, fortæller han.
Hans mål faldt efter et hjørnespark, hvor planlægningen viste sig effektiv. – Vi havde snakket om at fylde feltet op på hjørne, og så skulle den bare sparkes, så den kunne gå ind, hvis ingen ramte den. Det lykkedes vi heldigvis med, siger han.

Efter scoringen fortsatte kampen med samme billede, hvor Fremad Amager havde initiativet. – Vi var mest på bolden og pressede Vendsyssel langt tilbage, lyder vurderingen fra Julø.
Selvom sejren kom i hus, ser angriberen stadig et klart udviklingspunkt. – Vi skal bare være skarpere i felterne. I de fleste kampe har vi spillet til mere, end vi har fået, siger han.
Med målet og præstationen mod Vendsyssel fik Julø vist, at Fremad Amager har kvaliteten til at skabe resultater – nu handler det om at få endnu mere udbytte af spillet.
Næste opgave for Fremad Amager i CampoBet 2. Division er fredag den 26. september, hvor man gæster AB på Gladsaxe Stadion.

