Fodbolden ruller igen om

Dage
Timer
min
IF Lyseng logo

IF Lyseng

Klub

IF LYSENG

Grundlagt

1970

Træner

Krzysztof Popczyński

Stadion

Lyseng Idrætspark

Kapacitet

1500

Adresse

Lysengvej 1A,
8270 Højbjerg

Sidste nyt

Bendaoud: Må ikke hvile på laurbærrene

Nassim Bendaoud, IF Lyseng. Foto: Jakob Termansen

IF Lyseng sluttede efteråret af med en 1-0 sejr hjemme mod Brønshøj BK. Vi tog kontakt til matchvinder, Nassim Bendaoud, efter kampen.

IF Lyseng har siden begyndelsen af oktober vist, at de kan vinde fodboldkampen. Her er det blevet til fem sejre ud af syv mulige. Især en stærk defensiv, som kun har tilladt fem mål i de syv seneste kamp, har vist sig værdifuld for aarhusianerne.

“Jeg oplever kampen, som vi egentlig havde forventet. De er dygtige til at kombinere sig i gennem ude på siderne. Cadeau til dem, der er de skarpe. Jeg føler dog stadig, at vi har vist en robust defensiv de sidste mange kampe. De er også meget på bolden, som vi også var forberedt på,” fortæller Bendaoud.

Dog viser vi endnu en gang, at man ikke behøver at have 60-70% af bolden for at vinde kampe. Stærk indsats hele vejen rundt – virkelig flot holdpræstation,” fortsætter Nassim Bendaoud.

Kampens eneste mål kom godt halvvejs i 2. halvleg, da Bendaoud kunne score sit første ligamål i sæsonen.

“Jeg oplever målet som et godt indlæg, der bliver slået fra Broberg – Tøfting forlænger bolden, så den lander for fødderne af mig. Jeg laver et par hurtige skudfinter og et rul med fodsålen. Det gør, at jeg kan se chancen for et frit skud i det lange hjørne.”

Med sejren slutter Lyseng efteråret med to sejre. Samtidig betyder den gode form, at de ikke længere er på sidstepladsen. Den plads har de ellers befundet sig på i sæsonens 15 første kampe. Vi spurgte Nassim Bendaoud, hvad det betød at komme væk fra jumbopladsen og slutte efteråret af med en sejr.

“Det betyder sindssygt meget mentalt både på og udenfor banen. Det giver selvtillid og sender en klar besked til andre hold i rækken, som vi møder på den anden side af nytår. Det er en rar følelse at gå på pause med – det vil også vise sig senere.”

Det er ingen hemmelighed, at Lyseng fik en miserabel start på sæsonen i CampoBet 3. Division. De ni første kampe gav alle 0 point og en målscore på 3-24. Men ved at stå lidt lavere på banen har Lyseng fået vendt tingene. Det har i de syv sidste kampe givet 15 point og en målscore på 7-5.

“Det har fungeret virkelig godt for os, at vi har haft fokus på at stå kompakt og afværge rigtig mange farlige situationer imod os. Det var en ting, som vi havde det lidt svært ved i starten. I foråret er det sindssygt vigtigt, at vi fortsætter de samme takter, som vi har vist i slutningen af efteråret. Vi må ikke hvile på laurbærrene – et par ekstra sejre i foråret, og hvem ved, så kan vi måske spille os med i top 6.”

Om det lykkedes for Lyseng at komme i top 6 må vi vente med at se til foråret. Her indledes Lyseng forårssæsonen med en tur til Frederiksberg, hvor rækkens nummer 2, FA 2000 venter.

Relaterede nyheder​

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

Marcus Tøfting: Har arbejdet benhårdt

CampoBet 3. Division: 14. spillerunde

Pank: Pisseærgerlig

Klitgaard: Vi tror på det

IF Lyseng har fået vendt tingene

CampoBet 3. Division: 13. spillerunde

IF Lysengs nye bane blev aldrig klar

Krzysztof Popczynski: Vi er bagud hele tiden

Jonathan Pank: Fedt at vinde

IF Lyseng er i dag en af Aarhus’ største og mest ambitiøse fodboldklubber, men rødderne går helt tilbage til 1922, hvor nogle skoleelever i Skåde begyndte at spille fodbold på gårdejer Valdemar Rasmussens marker. Med hjemmelavede bolde, træpropstøvler og et solidt fællesskab, blev fundamentet til det, der i dag er Lyseng Idrætspark, langsomt lagt.

Skåde Boldklub og Kragelund IF

Det hele begyndte som Skåde Boldklub, men da klubben i 1936 fik adgang til en ny bane ved Hotel Kragelund, skiftede den navn til Kragelund Idrætsforening. Her udviklede fodbolden sig i et levende lokalmiljø, hvor klubhuset var en tidligere sommerrestaurant og boldbanerne lå midt i naturen.

Holme IF og lokalopgørene

I Holme voksede interessen for fodbold parallelt, og Holme Idrætsforening blev stiftet i 1952. Klubben holdt til på “Engen” nedenfor Holme Skole, og hurtigt opstod intense lokalopgør mod Kragelund IF – kampe, man absolut ikke ville tabe, og som levede videre i lokal snak og drilleri i måneder efter.

Sammenlægningen til IF Lyseng

I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev de to klubber lagt sammen under navnet IF Lyseng. Holmes røde og Kragelunds grønne farver blev udskiftet med orange – en farve, der i dag symboliserer enhed og fremdrift i klubben. Det gamle klubhus blev samlingspunkt for den nye forening, men efter en brand i 1978 blev et moderne klubhus bygget og indviet i 1980.

Et moderne anlæg i topklasse

Siden er Lyseng Idrætspark vokset markant. Klubben råder i dag over flere græs- og kunstgræsbaner, opvisningsfaciliteter med bandereklamer og spillerbokse, samt et stærkt klubmiljø, som mange klubber i Østjylland misunder.

Kommunens støtte og den aktive udvikling i Skåde-området har givet IF Lyseng optimale forhold – både til elitemiljø og breddetræning.

IF Lyseng i dag

IF Lyseng Fodbold står i dag som en klub i fremgang med stolte rødder og et blik rettet mod fremtiden. Med et stærkt fællesskab, moderne faciliteter og historien i ryggen, fortsætter klubben sin udvikling som en aktiv og attraktiv aktør i dansk fodbold.