2. division starter om

Dage
Timer
min

Kristensen og Akpan sikrer Middelfart sejren

Endnu engang tager Middelfart Boldklub en sejr med fra udebanen og endnu engang er denne udebane Riisvangen.
Middelfart spillere i kamp
foto: Middelfart Boldklub

Det var et fint fremmøde på “Danmarks Hyggeligste Stadion”, med omkring 1800 tilskuere på, hvad man vel efter bogen ville kalde for en rigtig efterårsdag.

Spillerne gik på banen lidt over kl. 14, klar til at starte en enormt vigtig topkamp for begge hold, som ligger side om side i både point og målforskel.

Aarhus Fremads startopstilling var følgende:
Benicio Peña, Marcus Kirchheiner, Erik Nissen, Jonas Thorsen, Martin Agnarsson, Frederik Grube, Magnus Kirchheiner, Kasper Lunding, Sebastian Denius, Anders Holvad.

Middelfart Boldklubs startopstilling var følgende:
Casper Radza, Malthe Kristensen, Robert Kakeeto, Jacob Linnet, Bardhec Bytyqi, Malthe Boesen, Jonas Villemoes, Lasse Thomsen, Willam Akpan, Simon Trier, Søren Eg Pedersen.

Det var en meget ensidig første halvleg, hvor Middelfart var den dominerende side fra første fløjt.

Middelfart kom først på tavlen med et langt indkast fra Simon Trier, som fandt Malthe Kristensen. Han sendte bolden mod Benicio Peña, som ikke fik ordentligt fat på bolden, og dermed bragte Fynboerne foran med 1-0 i det 11. minut.

Fynboerne fortsatte med at holde et højt pres, og med en flot lang bold sendte Søren Eg den over hele Aarhus Fremads forsvar og fandt Willam Akpan, der lobbede den over målmanden til 2-0 i det 31. minut.

Det var tæt på at blive til 3-0, da den målfarlige Malthe Boesen ramte stolpen på et indlæg. Holdene gik derefter til pause med stillingen 2-0, og Middelfart lå på en 2. plads i ligaen på målforskel.

Da holdene kom ud igen, havde Aarhusianerne fået bedre styr på spillet og begyndte at blive mere farlige mod Middelfarts mål, hvor Casper Radza endnu ikke for alvor var blevet testet.

Men testen kom så i form af et skud fra Anders Holvad i det 59. minut, som reducerede for Aarhus Fremad og dermed sendte dem op på 2. pladsen på grund af målforskellen.

Trods mange tætte øjeblikke blev der ikke scoret flere mål, og kampen endte 2-1 til Middelfart Boldklub, som kunne rejse hjem med 3 point og højt humør.








Del artikel på 

Magnus Häuser – Dobbelt gult på 60 sekunder

Morten Dahm: Skuffet over ikke skabe flere chancer