Søndag eftermiddag havde Vanløse IF besøg af BK Frem på Vanløse Idrætspark, i en kamp mellem top og bund, samt oprykker mod nedrykker.
Efter en målløs 1. halvleg kom der gang i scoringerne i 2. halvleg, hvor først BK Frem’s Asger Hemmingsen scorede til 0-1 for gæsterne, mens hjemmeholdets Bjørn Paludan endnu engang viste hvorfor han er topscorer i CampoBet 3. Division, med hans scoring til 1-1.
Efter kampen snakkede 3. Række’s udsendte med Vanløse IF’s cheftræner, Mads Hadberg,
“Det var en meget lige kamp i 1. halvleg. 2. halvleg starter Frem bedst, da vi ikke rigtig kommer ud til 2. halvleg. Så scorer de et lidt irretende mål syntes jeg. Vi reagere rigtig flot og får scoret et godt mål. Jeg syntes også vi har lidt overtag mod slutningen, men alt i alt et fair resultat.”

Med sin scoring i søndagens kamp, er Bjørn Paludan nu oppe på 8 mål i de første syv runder. Det var derfor natuligt at spørge Mads Hadberg hvordan pokker de får ham til at blive ved.
“Jeg ved det ikke. Det er et rigtig godt mål han laver i dag (søndag, red.). Hvis Bjørn ligger lidt på, så kunne han med ryggen til målet være lidt bedre i dag. Han kommer til to store chancer i 1. halvleg, hvor vi erobre den højt, hvor han igen er involveret. Så kommer han så op som en trold af en æske og scorer – det er fedt.”
Efter 1-1 opgøret spurte 3. Række også Mads Hadberg ind til en lille status for Vanløse IF efter de første 7 runder, hvor oprykkerne har hentet 14 points og blot lidt et enkelt nederlag.
“Hvis man bare zoomer et år tilbage, så var der jo to rækker til forskel på de her to hold (Vanløse IF og BK Frem, red.) og på en dag som i dag (søndag, red.) spiller vi lige op med dem, så det er jo en rigtig fin fremgang for os. Vi står godt og løber godt. Vi er rimelig afklaret i vores spillestil, ja vi klør bare på. Så er det bare om at folk i truppen byder ind og siger de gerne vil til at spille, for når dem der starter ligesom levere godt, så skal dem på bænken og dem der ikke lige får spilletiden, de skal til at steppe ind. Sæsonen er lang – et rigtig træner svar… men jo, starten er 100 procent godkendt.”
Næste opgave for Vanløse IF er lørdag den 20. september, hvor man hjemme på Vanløse Idrætspark får besøg af Holbæk B&I, der lidt overraskkende måtte se sig besejret 1-2 hjemme af FA 2000 i weekenden.

