Fodbolden ruller igen om

Dage
Timer
min

Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

Magnus Døj – direkte fra 3. Division til 1. Division

Magnus Døj i sin sidste hjemmekamp for Holbæk B&I. Foto: Jakob Termansen
Magnus Døj i sin sidste hjemmekamp for Holbæk B&I. Foto: Jakob Termansen
Magnus Døj i sin sidste hjemmekamp for Holbæk B&I. Foto: Jakob Termansen

Tilbage i marts måned annoncerede Kolding IF, at klubben havde sikret sig en 3-årig aftale med den dengang 19 årige forsvarsspiller Magnus Døj, som man havde hentet i Holbæk B&I fra 3. Division.

Den unge forsvarsspiller skulle dog spille sæsonen færdig i Holbæk B&I, så skiftet ville først blive effektueret i sommerpausen. Den unge forsvarsspiller har dermed haft en travl periode siden, med kampe for Holbæk B&I, flytning på tværs af landet, samt en 20-års fødselsdag, der også lige skulle klemmes ind.

I weekenden åbnede så sæsonen i Betinia Ligaen (1. Division, red.) for Kolding IF, der havde 3F Superliga nederykkerne fra Aab på besøg. Unge Magnus Døj startede, formentlig ikke til voldsomt manges overraskelse, på bænken. Med cirka 20 minutter tilbage af opgøret og Kolding IF foran 1-0, samt med en mand i undertal, kom Magnus Døj dog på banen og fik dermed sin officielle debut for Kolding IF.

Magnus Døj, Kolding IF. Foto: Kolding IF
Magnus Døj, Kolding IF. Foto: Kolding IF

Dermed blev der tilføjet endnu et bevis på, at springet fra CampoBet 2. Division og 3. Division op til Betinia Ligaen ikke er så voldsomt stort som nogen gerne vil gøre det til. CampoBet 2. Division og 3. Division har rykket sig meget de seneste år, hvilket blot er en af grundene til, at vi elsker de to rækker her på 3. Række.

De næste er på vej

Holbæk B&I har selvfølgelig mistet en dygtig spiller, men har igennem det seneste år stille og roligt kørt Nicki Bentsen, som klubben hentede sidste sommer i KFUM Roskilde, klar. Den 20-årige centerforsvarer er klar til at tage over i forsvaret i Holbæk B&I, hvor han allerede har vist hans færdigheder.

Nicki Bentsen, Holbæk B&I. Foto: Jakob Termansen
Nicki Bentsen, Holbæk B&I. Foto: Jakob Termansen

Der er naturligvis ingen garantier i fodbold, heller ikke i CampoBet 2. Division og 3. Division. Men hvis klubberne husker at kører spillerne ind i et ordenligt tempo, samt sørger for at have erstatningerne klar, så kan solstråle historier som Magnus Døj absolut ske.

3. Række ønsker Magnus Døj et stort tillykke med hans debut for Kolding IF – vi holder forsat et godt øje med ham, på trods af han nu gør sig i Betinia Ligaen.

Holbæk spiller sin næste træningskamp tirsdag aften klokken 18:00 hjemme, når man tager imod Næstved BK fra CampoBet 2. Division.

Del artikel på