Efter to 1-2 nederlag i streg til FA 2000 og Næsby BK kom BK Frem atter igen på sejreskurs, da Valby klubben sikrede sig en 1-0 sejr ude mod Odder IGF i CampoBet 3. Division.
Det var da også derfor en glad Marco Kruse som 3. Række snakkede med efter kampen i Odder, hvor den 24-årige back scorede kampens eneste mål, endda direkte fra et hjørnespark.
“Jamen ja – En kamp der var præget af vi skulle ud og vinde for enhver pris, for klubben, for vores fans og for vores selvforståelse. Det har været nogle uger hvor vi ikke har kunne efterleve det vi ønsker, og derfor var det ekstremt vigtigt at få 3 point.
Jeg synes de første 20-30 minutter er på vores præmisser, og Odder skal være heldige med vi ikke straffer det samtidig med vi giver minimalt den anden vej. Derefter får de mere og mere bold uden at blive farlige men hvor vi viser vi er begyndt at finde en god struktur som gør os svære at nedbryde som enhed.”

Med sejren rykker BK Frem en smule frem i tabellen i CampoBet 3. Division, noget der glæder Kruse, der fik chancen for at beskrive sin egen oplevelse af sejrsmålet i Odder.
“Målet er en rigtig god bold på hjørnespark, jeg er jo erkendt med den skal have en over nakken mod målet, som så ender i målet på forreste stolpe. Personligt kunne jeg ikke have skrevet historien bedre efter nogle svære uger og en svær sæsonstart.”
Marco Kruse og BK Frem næste chance for point på tavlen er lørdag den 30. august, hvor man gæster Holbæk B&I i Holbæk, et opgør der sættes igang klokken 13:00.














