Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

Middelfart BK henter målmand i AB

Albert Gaub-Jakobsen, Middelfart BK. Foto: Middelfart BK
Albert Gaub-Jakobsen, Middelfart BK. Foto: Middelfart BK
Albert Gaub-Jakobsen, Middelfart BK. Foto: Middelfart BK

Der er gang i den helt store målmands rotation denne sommer. Tirsdag morgen kunne Middelfart BK oplyse, at man har hentet Albert Gaub-Jakobsen, der i foråret fik seks kampe i målet for AB Gladsaxe.

Tidligere på måneden hentede AB Gladsaxe, Adam Ingi Benediktsson i svenske Östersunds FK. Nu rykker 22-årige Albert Gaub-Jakobsen så endnu længere vest på, samt en række op, når det for næst sæson hedder Betinia Liga for Middelfart BK.

Albert Gaub-Jakobsen fik i foråret seks kampe for AB Gladsaxe, her af fire af disse i de fire første kamp i oprykningsspillet.

Albert Gaub-Jakobsen, AB. Foto: Jakob Termansen
Albert Gaub-Jakobsen i aktion for AB. Foto: Jakob Termansen

Middelfart BK’s sportschef, Søren Godskesen, udtaler til klubbens hjemmeside om skiftet.

”Vi er rigtig glade for at kunne tilføje Albert til vores trup. Han er en ung, men allerede erfaren målmand, som har vist stærke præstationer i 2. division. Hans tid i AB og baggrund fra F.C. Københavns akademi har givet ham et solidt fundament, og vi ser frem til at følge hans udvikling hos os. Vi tror på, at han kan tage næste skridt i sin karriere her i Middelfart.”

Albert Gaub-Jakobsen, AB. Foto: Jakob Termansen
Albert Gaub-Jakobsen i aktion for AB. Foto: Jakob Termansen

Om sit skifte udtaler Albert Gaub-Jakobsen.

”Jeg er virkelig glad for at være blevet en del af Middelfart Boldklub. Klubben har vist stor tillid til mig, og jeg glæder mig til at bidrage til holdet og udvikle mig yderligere i et ambitiøst miljø. Jeg har allerede fået en god modtagelse af både trænere og holdkammerater, og jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet på banen.”

Albert Gaub-Jakobsen havde allerede mandag første træning med hans nye holdkammerater.

Del artikel på