Casper Radza blev en del af Middelfart Boldklub i januar 2017, efter han kom fra den færøske klub TB Tvøroyri. Siden sin ankomst har Radza spillet over 200 kampe for Middelfart og har været en uundværlig del af holdet. Sportschef Søren Godskesen fremhæver Radzas betydning for klubben og siger, “Casper er en af de spillere, som har været i klubben i længst tid, og han har en naturlig rolle på og uden for banen. Siden hans start i januar 2017 har han stort set ikke misset en kamp, og han har været en stærk sidste skanse. Radza har spillet en stærk sæson i 2. division og har en stor aktie i, at vi kom stærkt igennem sæsonen 2023/24. Vi er meget glade for fortsat at have Radza i truppen og ser frem til at have ham med på holdet i den kommende sæson.”
Målmanden selv udtrykker også sin tilfredshed med kontraktforlængelsen og ser frem til fremtiden i klubben. “Vi har gang i noget spændende her i Middelfart, og det vil jeg rigtigt gerne være en del af. Vi har fået bygget et nyt og stærkt fundament og spiller en god gang fodbold. Jeg har store forventning til, at vi kan bygge yderligere på i den kommende sæson, og endnu engang blande os i den bedste halvdel af 2. division,” udtaler Casper Radza.