2. division starter om

Dage
Timer
min

Middelfart-spiller: Alt andet vil være useriøst at påstå

I toppen af 2. Division på en tredjeplads med 27 point er status for fynboerne efter weekendens sejr på 3-2 over Thisted FC. Aarhus Fremad og Fremad Amager med henholdsvis 28 og 32 point ligger over Middelfart, som har fem point ned til HIK på fjerdepladsen, og dermed må man sige, at Middelfart for alvor har sat en tyk streg under, at de vil være med, hvor det er sjovt.

Rækken er ikke knækket for alvor, men p.t. tegner der sig et billede af, at Fremad Amager, Aarhus Fremad og Middelfart skal kæmpe om oprykningspladserne, hvilket ikke er decideret overraskende.

3. Række snakkede med Middelfarts, Simon Trier, efter sejren, og han erkender også, at fynboerne er i en position, hvor de kan drømme om at nuppe en af billetterne til 1. Division, selvom meget endnu kan ske i en historisk tæt række, der bare giver og giver og bestemt ikke er knækket.