3. Division starter om

Dage
Timer
min

HIK-profilen: Genfundet spilleglæden i Gentofte

HIK’s Milan Justin Silva Rasmussen har genfundet formen efter et hårdt ophold i Helsingborg. Den 22-årige angriber ligger nu højt på topscorerlisten i 2. division og nyder at være tilbage i kendte omgivelser.
Milan Justin Silva Rasmussen, HIK. Foto: Jakob Termansen
Milan Justin Silva Rasmussen, HIK. Foto: Jakob Termansen
Milan Justin Silva Rasmussen, HIK. Foto: Jakob Termansen



Milan Justin Silva Rasmussen har haft et efterår, hvor det meste har klikket. Den lejespiller fra Helsingborg IF har været en central skikkelse i HIK’s offensiv og ligger nu på andenpladsen på topscorerlisten i 2. division

– Det har været et rigtig godt efterår, både for mig personligt og for holdet. Vi har fået en god start på tingene og ligger tæt med dem i toppen. Der har været enkelte kampe, hvor vi ikke helt ramte dagen, men generelt har vi været rigtig stærke,” siger Milan Rasmussen.

Milan har nydt sin rolle i Gentofte-klubben og glæder sig over at have genfundet både spilleglæde og selvtillid.

– Jeg har været glad for den rolle, jeg har haft på holdet. Det er rart at mærke, at jeg ikke bare er blevet dårligere af et skifte, tværtimod har jeg vist, at jeg stadig kan lave mål og assists.

Milan Justin Silva Rasmussen, HIK. Foto: Jakob Termansen
Milan Justin Silva Rasmussen, HIK. Foto: Jakob Termansen

Tilbage i kendte omgivelser

Milan kender HIK ud og ind. Han har tidligere tørnet ud for klubben, og derfor har det ikke været svært at falde til igen.

– Det har været rigtig let. Jeg kender næsten alle derude, og nogle af mine tætteste venner spiller her. Daniel simacon, var cheftræner, allerede inden jeg tog til Helsingborg, så det føles som at komme hjem. Det har været sindssygt sjovt og fantastisk at være tilbage,

Fokus på nuet

Selvom kontrakten med Helsingborg IF løber videre efter nytår, har danskeren ikke travlt med at kigge for langt frem.

– Lige nu fokuserer jeg ikke så meget på fremtiden. Jeg prøver bare at gøre det så godt som muligt for mig selv og for HIK, udvikle mig og holde det niveau, jeg har haft. Mit fokus er på næste kamp – lige nu handler alt om søndag mod Thisted

I HIK-truppen er der mange kendte ansigter, men især to holdkammerater og cheftræneren har haft stor betydning.

– Daniel har hjulpet mig meget og sat mig godt ind i tingene. Og så har jeg to rigtig gode venner i klubben – Frederik Valbjørn og Andreas Garly – som jeg snakker meget med både på og uden for banen.

Motivationen er klar: at bevise sit værd.

– I Helsingborg havde jeg en svær tid, og der var meget snak udefra. Det motiverer mig at vise, at jeg er en god fodboldspille, for det ved jeg, jeg er. Jeg har bare manglet medvind, og nu vil jeg vise, at jeg hører til på et højt niveau,” slår han fast.

søndag kl. 14:00 møder HIK – Thisted FC i CampoBet 2. division.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

Seneste nyt

3. Halvleg – Optakt til runde 15!

BK Frem modtager bøde for streaker

[GALLERI] Nuløsning i opgøret om Slotsherrensvej