Fodbolden ruller igen om

Dage
Timer
min

Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

Næsby-cheftræner: Der er ingen smutveje i fodbold

Næsby BK, Foto: Næsby BK
Næsby BK, Foto: Næsby BK
Næsby BK, Foto: Næsby BK

Næsby er kommet ud med lyn og torden.

Efter de første seks runder topper den fynske klub CampoBet 3. Division med 16 point ud af 18 mulige.

Ifølge cheftræner Nicolai Wollenberg skyldes Næsbys succes evnen til at holde fodbolden simpel og viljen til at arbejde hårdt for at være skarp i begge felter.

– I fodbold er der ingen smutveje. Det handler om sammenhold, fokus og en tydelig spillestil. Vi har især arbejdet på at blive mere kyniske i begge felter, siger han til 3. Række

Når man er ubesejret i sæsonens første tredjedel af grundspillet, kan det være svært ikke at tildele den fynske klub en mindre favoritrolle til en af de to oprykningspladser.

Men her maner cheftræneren til ro og understreger at man tager en kamp af gangen.

– Vi ser sæsonen som en bjergbestigning. Lige nu er vi én kilometer oppe og har fire tilbage. Hvis man kigger for langt op ad bjerget mister man fokus og risikere at snuble. Min opgave er at have holdet fokuseret på det næste skridt altså den næste kamp. Og derfor kigger vi hverken på stillingen eller to kampe frem. Slutter Wollenberg

Næsby der i sidste sæson sluttede som nummer fem i CampoBet 3. division skal i næste runde en tur til Sjælland hvor Brønshøj venter på Tingbjerg Idrætspark.

Del artikel på