3. Division starter om

Dage
Timer
min

Nymand efter Nykøbing-sejr: “Vi turde spille – og det betalte sig

Med sejren cementerer Nykøbing IF, at de er på rette vej i foråret, og med spillere som Lucas Nymand i topform, er der god grund til optimisme.
Lucas nyman vinder
Lucas nyman vinder
Foto: Jakob Termansen

Nykøbing IF hentede tre vigtige point i fredagens kamp, og Lucas Nymand var både tilfreds med holdets præstation og sin egen indsats. Efter kampen satte han ord på den stærke kollektivindsats og en personlig indsats, han selv kalder “fornuftig og kontrolleret”.

Mod, organisation og effektivitet sikrede sejren

“Nøglen til vores sejr i dag var, at vi havde modet til at turde spille. Vi var utroligt stærke i vores organisation og gav ikke meget væk. Vi var virkelig effektive i vores opspil,” fortæller Lucas Nymand til 3række.dk.

Nykøbing IF viste stor styrke i duelspillet og stod kompakt hele kampen igennem.

“Vi vinder vores dueller og står stærkt sammen som hold. Det gør forskellen i sådan en kamp.”

Nymand: “Jeg satte mit præg på kampen”

Lucas Nymand leverede en arbejdsom og balanceret indsats på banen – noget han selv mærkede undervejs.

“Jeg føler, at jeg satte mit præg ved at bruge min motor – både defensivt og offensivt. Jeg vandt mine dueller og var med til at skabe noget ro på kuglen,” forklarer han.

“Så alt i alt en fornuftig kamp fra mig, med ikke mange fejl.”

Hans tilstedeværelse på banen gav Nykøbing IF den stabilitet og ro, som holdet havde brug for i opgørets mere intense perioder.

Genkendeligt udtryk og klogt spil

Nymand peger også på, at holdet er begyndt at finde tilbage til den stil og identitet, de gerne vil vise udadtil.

“Vi har en god balance mellem, hvornår vi skal sætte bolden på spil, og hvornår vi skal tage roen. Vi var generelt kloge som hold i alt, hvad vi foretog os,” siger han.

“Fra mit synspunkt spiller vi virkelig god fodbold, og vi ligner os selv igen – med det udtryk, vi gerne vil vise til fodbold Danmark.”

Del artikel på 

Relaterede nyheder

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

Laurits Jensen: Gode til at følge gameplan

CampoBet 3. Division: 14. spillerunde

Nykøbing FC vinder over IF Lyseng

Seneste nyt

Medie: Sponsorerne flygter fra Vendsyssel FF

VSK Aarhus skriver med brødre

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

Tilfreds Semere Haile efter FA 2000 – Sundby BK