Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

Osama Murshed skriver kontrakt med AB

Murshed selv udtrykker stor glæde over den nye kontrakt: “At skrive kontrakt med AB er en drøm, der går i opfyldelse,
Osama Murshed, AB Foto AB
Osama Murshed, AB Foto AB
Osama Murshed, AB Foto AB

Akademisk Boldklub A/S har sikret sig den unge kantspiller Osama Murshed på en aftale, der løber frem til juni 2027. Den 19-årige Murshed, som stammer fra klubbens eget akademi, forfremmes hermed til seniorholdet efter en imponerende præstation i preseason.

Cheftræner Joey Gudjonsson udtrykker sin stolthed over den nye tilføjelse til truppen: “Osama kommer fra vores akademi og er en ung spændende spiller. Han har virkelig taget store spring her i preseason, og jeg er utrolig stolt af, at endnu en ung AB’er tager springet til senior niveau.” udtaler joey gudjonsson til Ab hjemmeside

En nøglespiller fra U19-ligaen

Murshed har i den netop afsluttede 2024/2025-sæson været en central figur på AB’s U19-akademihold, der triumferede og vandt U19-ligaen. Hans præstationer her har tydeligvis fanget opmærksomheden hos klubbens ledelse.

Sportsdirektør Jen Chang fremhæver Mursheds kvaliteter og potentiale: “- Osama har virkelig imponeret os gennem træningen i opstarten, og han har vist, at han er klar til at tage skridtet op til seniorfodbold. Han er en meget direkte spiller, der lægger en masse pres, og det bliver spændende at se ham udvikle sig yderligere under Joey på førsteholdet.”

Fra akademi til førstehold

Osama Murshed har været en del af AB Akademiet siden juli 2023. I alt har han bidraget med 10 mål i 43 kampe for akademiholdet, heraf otte mål i 29 kampe i løbet af 2024/2025-sæsonen.

Murshed selv udtrykker stor glæde over den nye kontrakt: “At skrive kontrakt med AB er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg er meget stolt over at repræsentere klubben når vi går ind i vores kommende sæson. Jeg glæder mig til at udvikle mig endnu mere, og håber at jeg kan bidrage med nogle afgørende momenter i den kommende sæson.”

AB indleder deres CampoBet 2. division sæson lørdag den 2. august med en udekamp mod Ishøj IF. Opgøret fløjtes i gang kl. 13.00 på Solar Solutions Stadium.

Del artikel på