3. Division starter om

Dage
Timer
min

Røde lamper i Tingbjerg

Brønshøj Boldklub melder udsolgt til pokalbraget mod OB på Tingbjerg Ground. 600 fynske fans ventes – og historien taler for hvepsene!
Foto Brønshøj Boldklub
Foto Brønshøj Boldklub
Foto Brønshøj Boldklub

Der bliver ikke en ledig plads på Tingbjerg Ground, når Brønshøj Boldklub onsdag aften tager imod OB i pokalturneringen. Klubben har netop meldt udsolgt til opgøret, hvor omkring 600 OB-fans ventes at sætte deres præg på stemningen.

“Tusinde tak til alle, der kommer og bakker op, uanset om det er Brønshøj fans eller OB. Det betyder alverden for vores klub,” lyder det fra Brønshøj, der allerede kan glæde sig over en af sæsonens største fodboldaftener i Tingbjerg.

Og faktisk er der god grund til, at optimismen bobler hos hvepsene. Historien viser nemlig, at Brønshøj har haft godt fat i OB i pokalsammenhæng.

De to klubber har mødt hinanden fire gange tidligere i turneringen, og hver gang er det endt med Brønshøj-sejr:

  • 1956/57 – 4. runde: Brønshøj vandt 3-2 hjemme
  • 1961/62 – 3. runde: Brønshøj vandt 3-0 hjemme
  • 1967/68 – 3. runde: Brønshøj vandt 3-2 efter forlænget spilletid
  • 2014/15 – 2. runde: Brønshøj vandt 1-0 hjemme

Video: Tv Bella
play-sharp-fill

Video: Tv Bella

Det betyder, at Brønshøj står med fire sejre i fire pokalmøder mod fynboerne – en statistik, der ikke er gået ubemærket hen i Tingbjerg.
Om historien gentager sig, får vi svaret på onsdag, når kampen fløjtes i gang kl. 18:00 på Tingbjerg Ground.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

[GALLERI] Nuløsning i opgøret om Slotsherrensvej

CampoBet 3. Division: 14. spillerunde

Jamil Fearrington: Ikke tilfredse med et enkelt point

CampoBet 3. Division: 13. spillerunde

Seneste nyt

3. Halvleg – Optakt til runde 15!

BK Frem modtager bøde for streaker

[GALLERI] Nuløsning i opgøret om Slotsherrensvej