2. division starter om

Dage
Timer
min

BK FREM-spiller: Super fint med de første 60 minutter

Valby Stadion dannede lørdag eftermiddag rammen om en spændende træningskamp mellem BK FREM og Hvidovre IF. Kampen sluttede med en 5-0 sejr til udeholdet.
BK Frem
Foto: Rasmus Lykke

FREM leverede en solid indsats og fulgte godt med gennem store dele af opgøret. Holdet viste både kampgejst og stærk organisation, men mod slutningen af kampen trak Hvidovre IF fra og sikrede sig sejren.

Hvidovre IF viste deres erfaring

Hvidovre IF, der spiller på et højere niveau og er længere fremme i deres forberedelser til den kommende sæson, udnyttede deres fysiske og taktiske overtag i kampens sidste minutter. Med et professionelt setup og dygtige spillere formåede holdet at presse FREM tilbage og udnytte deres muligheder.

Positivt udbytte for FREM

Selvom resultatet ikke gik FREMs vej, var der mange positive ting at tage med fra kampen. Trænerteamet fik testet flere spillere og set, hvordan holdet reagerede under pres mod en stærkere modstander. Det lover godt for sæsonforberedelserne, hvor FREM fortsætter med at arbejde hårdt for at bygge på deres spil. Vi fik efter opgøret en kommentar fra Emil Schou.

“Jeg synes, at vi er super fint med de første 60 min. Vi får vist nogle fine ting med bolden, i vores presspil og i at stå kompakt i vores kæder.

De sidste 30 min. er ikke kønne. Vi laver en masse indskiftninger, som måske bryder vores rytme en smule og indkasserer fire mål. Men stadig stor cadeau til Hvidovre IF, som er et godt og effektivt hold”, sagde Emil Schou til 3. Række efter opgøret og tilføjede.

“Hvidovre IF spiller i et højere tempo end 2. Division, hvilket er helt naturligt. De har også spillere med god individuel kvalitet, som gør det svært for os til tider. Men synes, at vi i de første 60 minutter er rigtig fint med”.

Del artikel på 

Magnus Häuser – Dobbelt gult på 60 sekunder

Morten Dahm: Skuffet over ikke skabe flere chancer