2. division starter om

Dage
Timer
min

Simacon efter FC Helsingør – HIK

Daniel Simacon
Foto: Jakob Termansen

Det er formentlig en Daniel Simacon der sover en smule mere roligt efter fredagens kamp i Helsingør mellem FC Helsingør og HIK, efter Gentofte klubben sikrede sig en 1-2 sejr på mål af Jonas Horup Damkjær og Donavan Kafo Bagou. Med sejren sikrede HIK, at man også topper kvalifikationsspillet efter 26. runde, da man før lørdagens kamp mellem Ishøj IF og BK Frem har fire point ned til BK Frem.

Daniel Simacon havde efter kampen følgende kommentar til 3. Række om forløbet af fredagens opgør i Helsingør, “Jeg syntes vi møder et FC Helsingør hold som er meget opsatte på at få point i dag. Jeg tror de har tre eller fire på stolperne i 1. halvleg. Jeg syntes Helsingør kommer godt ud og gør det svært for os. Det frustreer os lidt at vi ikke får sat det aftryk på kampen vi gerne vil. Så er det heldigvis sådan, at når der ikke er flow i den i første omgang, så kan man heldigvis arbejde ud af det og når indsatsen er på plads – og det syntes jeg den er i dag – så er der heldigivs også point på kontoen.”

Den 30 årige cheftræner gav dog også kredit til fredagens hjemmehold, som gjorde det svært for gæsterne, “Jeg syntes vi kommer rigtig godt ud til kampen. Vi har en stor chance efter cirka to minutter, plus vi har optræke til en masse løst og fast inden de scorer, men jeg syntes stadig det er en meget lige kamp, for Helsingør har også nogle rigtig store chancer, de har som sagt stolpeskudende. Jeg syntes dog det var en svær kamp.”

På trods af tre vigtige point på kontoen, holder HIK cheftræneren dog forsat fødderne på jorden, med sidste sæsons lidt for spændende afslutning, set med HIK briller, hvor man sikrede sig overlevelse i 2. Division med sejre i sæsonens sidste to kampe, “Hvis vi går ud af de her tre kampe, kampen i dag, tirsdag mod Ishøj IF (hjemme, red.) og fredag mod BK Frem (ude, red.) med point nok, så er jeg langt mere rolig, men indtil vi er 100 procent sikret matematisk, så vil jeg stadig forholde mig til situationen.”

Del artikel på 

Næstved BK kæmpede forgæves i undertal

Kim Engstrøm – Mest tilfreds med de tre point