3. Division starter om

Dage
Timer
min

Skive IK forlænge med førstekeeper

Nicolai Christensen, Skive IK. Foto: Jakob Termansen
Nicolai Christensen, Skive IK. Foto: Jakob Termansen
Nicolai Christensen, Skive IK. Foto: Jakob Termansen

Skive IK har onsdag aften annonceret, at man er nået til enighed med førstekeeper Nicolai Christensen om en forlængelse af aftalen frem til sommeren 2026.

Den 23-årige målmand kom til Skive IK fra det nu hedensgange Jammerbugt FC tilbage i sommeren 2022. I de seneste to sæsoner har Nicolai Christensen så for alvor bidt sig fast som en af de 11 udvalgte i Anders Jensen trup. Det er derfor også en glad Fodboldchef Michael Larsen i Skive IK, der har sikret sig den unge målmand for endnu en sæson.

”Vi har vendt og drejet hele kabalen i forhold til budget og trup sammensætning for kommende sæson. Som førstekeeper og efterhånden med en lang række seniorkampe i kassen, er vi nået til enighed med Nico om en forlængelse af aftalen. I flere perioder af indeværende sæson, har han leveret vigtige redninger og aktioner, når det gjaldt i forhold til at agere vigtig sidste skanse. Det er også de forventninger, vi har til en førstekeeper, som vi i fællesskab med Nico forsøger at rykke grænserne for hver dag. Med en rolle som nøglespiller i truppen gennem flere sæsoner, er det vigtigt at kunne bidrage og udvikle i endnu højere grad, hvor forventningsafstemningen er vital. Vi og Nico har haft en rigtig god dialog om den næste fase i hans karriere, hvor Stephen Lowe (målmandstræner) naturligvis har stor betydning i forhold til at Nico indfrier de næste delmål, vi har sat om at bringe endnu mere til spillet, lederskabet og kommunikationen. Derfor glæder vi os fortsat over at have vores førstekeeper i trøje nummer 1 til en ny spændende sæson for Skive IK.”

Nicolai Christensen ser også frem til endnu et år i de gul/blå farver.

”Det har været en fornøjelse at repræsentere klubben i den tid, jeg har været med, og glæder mig over fortsat at kunne være en del af en klub, som har fået stor betydning både blandt stab, spillere, fans og sponsorer. Hverdagen er fyldt med store forventninger, stærkt sammenhold og et hold med stort potentiale, som jeg ser frem til at løfte med en stærk enhed omkring mig. Vi har haft en rigtig god og ærlig dialog i forløbet, og har også til denne sæson fastsat forventning om at løfte niveauet i endnu højere grad, hvilket er vigtigt for at vi hver især kan løfte holdet som helhed. Det bliver godt med lidt tiltrængt ferie efter en lang og intens sæson, og jeg er klar til at skubbe yderligere på i en ny sæson for Skive IK, så vi kan sætte endnu mere fart på udviklingen.”

Skive IK sluttede sæsonen i 2. Division på 5. pladsen, efter flere gode resultater. I sæsonens sidste kamp måtte man dog se sig besejret med 1-0 af Middelfart BK, der med resultatet sikrede sig oprykning til 1. Division.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 14. spillerunde

Skive IK: Mangler tur i den

CampoBet 2. Division: 13. spillerunde

Seneste nyt

Medie: Sponsorerne flygter fra Vendsyssel FF

VSK Aarhus skriver med brødre

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

Tilfreds Semere Haile efter FA 2000 – Sundby BK