Skive IK har haft et hektisk sommer transfervindue.
I løbet af sommeren har man budt velkommen til hele otte nye spillere, ligesom at man har vinket farvel til hele ni styks.
Idag meddeler klubben, at endnu en spiller forlader det midtjyske, da man har ophævet stopper Nicklas Mehls kontrakt.
Sportschef fra Skive IK, Michael Larsen, udtaler til Skives egen hjemmeside, at det sker, fordi man ikke kunne give den mængde spilletid, som Mehl ønsker.
– Efter flere samtaler med Mehl og hans bagland, er vi nået frem til at ophøre samarbejdet. Der var sat et mål om mere spilletid i Skive IK, hvilket vi ikke har kunne opfylde i den seneste periode, hvor også den nuværende konkurrence er af en svær størrelse.
– Derfor giver det mest mening for begge parter at stoppe samarbejdet før lukning af vinduet, både for at Mehl havde en chance for at finde en ny klub, og vi samtidig havde den rette tid til at få en erstatning på plads. Vi takker en fantastisk fyr i Nicklas Mehl for indsatsen i klubben, og ønsker god vind. Siger Michael Larsen
Mehl der har fået sin fodboldopdragelse i Silkeborgs ungdomsafdeling kom til Skive i sommeren 2023 fra den færøske klub AB Agir, han nåede at spille 32 kampe i den gule trøje.