42 minutter var alt, hvad Skive IK skulle bruge, da man tirsdag aften foran 804 tilskuere sendte divisions konkurrenterne fra FC Helsingør ud af oddset pokalturneringen med en syngende 5-0 lussing.
Klubbens træner, Anders Jensen, udtalte til Skives Facebook side, at hans mandskab leverede en fremragende præstation, og noget, der minder om en perfekt anden halvleg.
– Vi spiller en fremragende kamp i dag. Vi laver nogle ændringer i forhold til vores sidste kamp mod AB og de spillere der kommer ind levere en super fin præstation. Til anden halvleg skifter vi nogle nye ind som bare er med til at opretholde det momentum vi har kampen igennem.
Det var klubbens sjette sejr i træk og årsagen til klubbens stærke formkurve skal ifølge cheftræneren findes i holdet der ifølge Jensen siger optræder som en enhed.
– Vi optræder som en enhed og vi har styr på vores butik. Vores organisation og vores fundament på holdet sidder i skabet, hvilket ligger til grund for vi kan levere de her præstationer. Det er vigtigt vi holder begge ben på jorden og er klar over hvad der har bragt os her til, ellers kan det hurtigt gå den anden vej, slutter cheftræner Anders Jensen.
Skives fem scoringer blev i anden halvleg sat ind af Quoc Truong, Frederik Sloth og Oliver Østergaard, mens klubbens 20-årige topscorer, Martin Huldahl, noterede sig for to scoringer.