Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

Sommer-interview: Christian Iversen – Fremad Amager

Christian Iversen, Fremad Amager. Foto: Jakob Termansen
Christian Iversen, Fremad Amager. Foto: Jakob Termansen
Christian Iversen, Fremad Amager. Foto: Jakob Termansen

Amagerklubben Fremad Amager havde et turbulent forår sidste sæson. En førsteplads blev vekslet til en skuffende 3. plads hvor nu endnu en sæson i CampoBet 2. Division venter forude.

Fremad Amager deler hjemmebane i Sundby Idrætspark med kollegaerne fra Sundby BK der spiller i CampoBet 3. Division.

Nu står Fremad Amager overfor en svær CampoBet 2. Division da man har sagt farvel til flere profiler i sæsonpausen.

Hvad har I haft særligt fokus på i opstarten – er der taktiske elementer eller spilleprincipper, I har arbejdet ekstra med?

Vi har haft en del fokus på vores pres, struktur og principper imod bolden.

Hvordan ser du truppens styrker lige nu – og er der områder, hvor I stadig gerne vil forstærke jer?

Jeg synes vores trup er rigtig fin og en klar styrke er den positive energi og villighed til at arbejde hårdt for hinanden, som vi har – det er dejligt at se og mærke. Der kommer højst sandsynligt til at ske lidt de kommende uger ift. truppen.

Christian Iversen, Fremad Amager. Foto: Jakob Termansen
Christian Iversen, Fremad Amager. Foto: Jakob Termansen

Er der noget, I har ændret i jeres træningsmetoder eller intensitet op mod denne sæson?

Vi har lagt på ift. den ugentlige træningsmængde, fra før sommerferien

Hvilke spillere – nye eller etablerede – ser du som nøglespillere i forhold til at løfte holdets niveau?

Jeg tror nøglen til succes for os bliver at vi alle trækker i samme retning, og med den ambition er alle lige vigtige. Jeg ser at mange af spillerne hos os, kan rykke sig positivt her i efteråret.
Når det er sagt, så savnede vi både Boa og Hans på banen i store dele af foråret pga. skader, så det bliver rart at få dem tilbage og de vil helt sikkert gøre en positiv forskel for os.

Er der nogle kampe eller modstandere i programmet, du personligt ser ekstra meget frem til?

Jeg ser lige meget frem til at møde dem alle.

Hvad bliver ifølge dig det vigtigste, hvis Fremad Amager skal spille med helt i toppen og kæmpe om oprykning?

At vi holder sammen og går i samme retning. Ellers har vi ikke en chance.


Sommer-interview er en serie af interviews der er lavet hen over sommeren, med trænere fra CampoBet 2. Division og CampoBet 3. Division, af 3. Række’s egen Philip Lazarotti. Følg med når vi dykker lidt dybere ned i de 24 hold det næste stykke tid.

Du kan finde vores udgivet sommer-interview med f.eks Daniel Kristensen, Cheftræner i Thisted FC og Semere Haile, cheftræner i FA 2000

Del artikel på