2. division starter om

Dage
Timer
min

AB sikrer sig erfaren canadier

Steven Simpson er allerede udtaget til truppen, der skal spille udekamp mod BK Frem den 31. august, og han kan derfor få sin debut for AB allerede i den kommende weekend.
steveb simpson
Foto AB

Akademisk Boldklub A/S (AB) har netop offentliggjort signingen af den 24-årige fløjspiller og angriber Steven Simpson. Med en toårig kontrakt, der løber frem til juni 2026, har AB sikret sig en talentfuld spiller med både erfaring og offensive kvaliteter, som kan tilføre holdet ny dynamik.

Steven Simpson kommer til AB efter tre sæsoner i Esbjerg fB, hvor han spillede en afgørende rolle. Fra 2021 til 2024 deltog han i 65 ligakampe, heraf 14 i NordicBet Ligaen i sæsonen 2021-22. I sidste sæson i 2. Division markerede Simpson sig som en central spiller med 10 mål og 3 assists i 27 kampe, hvilket bidrog betydeligt til Esbjergs oprykning. Før sin tid i Esbjerg havde Simpson også erfaring fra engelske Barnsley og Canadas U23-landshold.

AB’s sportsdirektør, Jen Chang, udtrykker stor tilfredshed med tilgangen af Simpson: “Steven er en erfaren offensivspiller i ligaen og giver vores trænerstab en masse fleksibilitet i angrebet. Han bringer endnu mere fart, kreativitet og målnæse til banens sidste tredjedel, og vi er begejstrede for, at han har valgt at slutte sig til AB frem for andre interesserede klubber.”

Simpson selv ser frem til sin tid i AB
“AB er en god og ambitiøs klub, som passer til mig og den måde, jeg spiller fodbold på. Faciliteterne er fremragende, og de høje målsætninger er et virkelig godt match for mig,” siger han. Den nye AB-spiller understreger også den positive modtagelse fra holdkammeraterne og ser frem til at bidrage til holdets succes.

Steven Simpson er allerede udtaget til truppen, der skal spille udekamp mod BK Frem den 31. august, og han kan derfor få sin debut for AB allerede i den kommende weekend.

Del artikel på 

Næstved BK kæmpede forgæves i undertal

Kim Engstrøm – Mest tilfreds med de tre point