2. division starter om

Dage
Timer
min

Tidligere BK FREM-chef: Ikke et sundt tegn for BK FREM

Henrik Gundersen og BK FREM er blevet enige om at stoppe samarbejdet, og det betyder at der igen skal findes en ny chef til holdet fra Valby, og mange trænerskifte ser Gundersen ikke som et sundt tegn, ligesom han mener, at man i nyere tid trykker for hurtigt på knappen, fordi man ikke kan tåle at være uenige.
BK frem træner og fans
Foto: Rasmus Lykke

“Man er altid trist, når noget godt stopper, men jeg har ikke så meget fokus på ting, som skulle have været anderledes eller ændret. Jeg har noteret mig, at vi har skrevet historie med gruppen. Vi startede med fem spillere i 3. Division, og fik samlet en kompetetiv trup, som skrev historie ved at spille 19 kampe i streg uden nederlag i 3. Division og dermed rykker op i 2. Division. Vi fortsætter vores bølge og spiller lige op med Fremad Amager. Der fører vi 1-0 til 10 minutter før tid og ligger i toppen de første 10 runder samtidig med, at vi har startet pokaleventyret, som byder på pokalsejren over Bagsværd, Lyngby og Brønshøj og et hæderligt nederlag til Kolding IF i ottendelsfinalen, og vi har ikke været en del af ottendelsfinalen i 20 år. Så det sportslige tænker jeg ikke resultatmæssigt, at man kan røre en finger ved. Samtidig har vi formået at bringe spillere på 17-19 år ind til at være en fast del af startopstillingen, så på udviklingsdelen synes jeg, at man har gjort det godt, og det er det, at jeg holder mit fokus på”, siger Henrik Gundersen, som har været i trænerfaget de senest godt 25 år og er ærgerlig over, at BK FREM og klubben ikke kan finde fælles fodslag. 

“Vi vil noget forskelligt, og det kan jeg ikke komme ind på i detaljer hvad er, så klubben og jeg er blevet enige om, at vi holder det for os selv. Jeg ønsker stab og spillere alt det bedste i fremtiden. Jeg har aldrig forladt BK FREM men altid været medlem, så jeg synes ikke jeg forlader klubben. Vi synger “en gang Fremmer altid Fremmer”, men når man ikke kan blive enige om i hvilket retning man skal gå, så er det bedst at skilles. Jeg er ked af, at vi ikke kan finde en fælles retning, og det er fordi grundlæggende vil noget forskelligt”, siger den tidligere BL FREM-chef, der har oplevet en tendens til, at man hurtigt trykker på knappen fremfor at finde en løsning. 

“Mange trænerskift i BK FREM synes jeg ikke er et sundt tegn, og hvad den sportslige ledelse synes om mange udskiftning af trænere, må du spørge dem om. De tager de forskellige beslutninger, så jeg tænker ikke, at jeg er den rette til at svare deltaljeret på det. Jeg kan svare på hvad jeg har fået til opgave og løst, og så sker der noget, når man er i mål med det. Jeg har ikke set nogle klubber med stor succes, som har en million trænerskifte. Fx Manchester United havde Alex Ferguson i 26 år, og der vandt man mange ting. Nu har man haft flere  forskellige trænere siden 2013 og uden at fornærme noget, så står United ikke et bedre sted i dag. Jeg tror på kontinuitet, og styrken er en forståelse af hinanden i stedet for at sige, vi er uenige, og så skal tingene ændres, fordi man ikke kan tåle at være uenige. 

Før i tiden skete der det på Superliganiveau, man at afskedigede en træner, fordi det handlede om mange hundrede tusinde kroner, men nu står man i nyere i en situation i fx Københavnerserien, at fordi der er mangelende resultater eller uenighed om retningen, så er man hurtig til at stoppe samarbejdet med en træner. Før i tiden var man mere mere vedholdende, men i dag har man en cheftræner, head coach, sportschef, sportslige ledelse og måske endda en sportsdirektør, så der er mange der har en holdning til hvad der sker, og så kan vi diskutere om dem der sidder i de positioner har kompetencer til at sidde i de positioner, hvor de sidder og der mener jeg generelt i fodbold. Før ansattes en cheftræner til at tage sig af holdet. I dag er der alle mulige interessenter inden over, og jeg synes der er for mange der har en holdning og for mange der har en holdning og ikke besidder de kompetencer det kræver at administrere de pladser, som de har”, fortæller Henrik Gundersen, der gerne vil fortsætte i fodbold og ikke udelukkende går efter en rolle som cheftræner. 

“Der sidder sikkert andre sportschefer, som godt kunne tænke sig at opleve at ramme resultater, som BK FREM har haft. Jeg kan jo tage æren sammen med min stab for det arbejde der er gjort, og det er vi meget tilfredse med. Det jeg er ansat til, har jeg gjort. Min opgave var at få førsteholdet op i 2. Division, og så var opgaven at lave et hold, der kunne blive i 2. Division. Vi ligger midt i rækken, og ovenikøbet har man fået to pengekampe ved at møde Superligahold og 1. Divisionshold i Pokalen,

Slår nogle på tråden er de velkommen til en snak. Jeg vil gerne arbejde videre i fodbold, hvis det rigtig projekt er der og med det rigtige projekt mener jeg, at der er nogen, som vil udvikle sig, og at man har mål inden for realistiske grænser. Jeg er åben for mange ting, som kan være chef- eller assistenttræner eller sportschef. Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke kan holde mig væk fra fodbold”, siger Henrik Gundersen. 

Del artikel på 

Næstved BK kæmpede forgæves i undertal

Kim Engstrøm – Mest tilfreds med de tre point